Indvendig isolering - bindingsværk (bevaringsværdigt)

Hej alle kyndige LDS folk,

Jeg har ofte ledt efter tips og tricks i diverse tråde herinde, men aldrig tidligere spurgt direkte til råds. Sagen er denne: Jeg er i gang med at istandsætte et bevaringsværdigt (SAVE-2) stråtækt bindingsværkshus fra starten af 1900-tallet, hvor materialevalg og diverse tidligere forsøg på istandsættelse er lidt af en blandet landhandel. Så vidt muligt forsøger jeg at restaurere med oprindelige materialer hvor det giver mening - men da huset ikke er fredet, indgår jeg også kompromis og benytter moderne metoder hvor det lader sig gøre. Jeg har læst vejledninger fra Raadvad, kulturstyrelsen etc. men ikke fundet endegyldigt svar på hvordan jeg bedst efterisolerer mine ydervægge.

Væggene er opbygget i 4 tommer bindingsværk, med kalkede og murede tavler. Bagved er der et hulrum på ca. 10-12 cm, og herefter en indre forskallingsvæg med strå og ler/kalkpuds. Tidligere ejere har flere steder opsat celotexplader, eller gipsplader m. polystyren på indersiden af de pudsede vægge. Det skal naturligvis væk. Hulmursisolering er ikke en mulighed pga. bindingsværket, hvor der skal være fri luftstrøm i hulrummet for at undgå fugtskader. Dampspærre af enhver art er ligeledes udelukket, og mineraluld etc. kan derfor ikke benyttes. 

Efter en del søgen rundt omkring, er jeg kommet frem til to mulige løsninger, som vil kunne erstatte og forbedre den indvendige isolering: 1) calciumsilikatplader, f.eks. Calsitherm Kalk, eller 2) stabile træfiberisoleringsplader, f.eks. Steico Internal.

Hvis Steico Internal var tilgængelig i Danmark, ville jeg nok mest hælde i den retning, da de er udviklet til restaurering af bindingsværk og bliver flittigt benyttet i Tyskland. Men det er en dyr og besværlig fornøjelse at importere materialerne selv.

Ift. Calciumsilikat er prisen væsentligt højere, men produktet er tilgængeligt i Danmark. Her er jeg dog meget i tvivl om det overhovedet egner sig som materiale til at beklæde en pudset forskallingsvæg? Det er ganske muligt at løsningen kun egner sig til opsætning på murværk.

Hvad tænker I ?

er der evt. andre løsninger som giver bedre mening ?

Tak for hjælpen!
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på LDS
Jeg har set at det er en gammel tråd, men er du ikke kommet videre, så prøv
at søge på hempcrete.dk. Det er helt naturlige hampefibre blandet op i kalk og lidt vand.

Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis