Hvordan er mit terrændæk? - Hjælp til at forstå hustegninger fra 1952

Hej alle

Vi har en muremester i Odense, som jeg løbende går og forbedre lidt på. Det er især kælderen som får en omgang. Der er fuld kælder i hele husets grundplan. Jeg tror soklen er støbt in-situ.

Det jeg er nysgerrig efter at vide er, hvordan min kælder er bygget op i fundamentet/terrændæk
 - men dog ikke så nysgerrig, at jeg vil lave et hul i gulvet for at se efter :-)

Jeg tænkte derfor om nogle af jer kloge LDS'er via vedhæftede tegninger samt viden om, hvordan muremestervillaer blev bygget i 1950'erne, kan hjælpe mig med viden om, hvordan mit terrændæk er bygget op?

Det er en viden som er rar at have i baghovedet når jeg renoverer dernede. Jeg er især nysgerrig efter at vide, om/hvordan man tænkte fugtbremsning ind dengang i terrændækket, da jeg kan se at overgangen fra sokkel til mur har murpap, ligesom de indre murede vægge har murpap. Jeg kan også mærke at gulvet har en vis temperatur og tænker derfor på, om man mon den gang tænkte noget sporadisk isolering ind i terrænopbygningen.

Alt viden om input er kærkommen.

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Det ser ud som om, der der et betonlag uden nogen form for isolation. Der er støbt en form for sokkel til de gennemgående lodrette vægge. Der er heller ikke vist omfangsdræn eller lignende, hvilket heller ikke er nødvendigt, hvis grunden ikke er vandlidende. Gulvet i kælderen er sikkert 8 - 10 vm. tykt.

fase
Tak for svaret. Det giver mening ud fra det udsnit af tegningen, som du har indsat.

Kan man læse tegningen så specifikt, at soklen kun er i niveau med det nederste betonlag. Dvs. hvis du har ret i, at betongulvet er ca. 8-10 cm. tykt, så betyder det, at soklen kun går ca. 10 cm. under gulvniveau.

Ift. tanken om at etablere gulvvarme i kældergulvet havde jeg håbet, at soklen måske gik 20 cm. ned under gulvniveau, så der var plads til isolering.

Når jeg kan se, at man har tænkt fugtspærre ind i overgangen mellem betongulv og murede indervægge samt sokkel til murvægge, kan jeg så også forvente, at man har tænkt fugtspærre ind under soklen?

VH Jonas 
Det har altid været god latin at overgangen mellem den støbte sokkel og murværket var murpap for at undgå opstigende fugt i murværket. Der er formentlig ikke lavet nogen fugtspærre under soklen idet betonen kan betragtes som fugtspærre.
Etablering af gulvvarme uden isolering giver store driftsudgifter og er derfor ikke anbefalingsværdigt.
Isolering af gulvene kræver at soklerne bliver understøbt i en dybde af mindst 50 cm. Der er en omstændelig og langvarig affære, som nok kan trække tænder ud hos de fleste gør det selv folk. Du kan også få en entreprenør til det, men få en fast pris først.

fase
Du må nok gå ud fra, at der ikke er gravet ekstra ud til sokkel under kældergulvet, hvorfor skulle man dog have gjort det?

Tror snarere, at soklen (kældervæggene) er opbygget med sokkelsten, der mere eller mindre er opfyldt med beton.
I mit hus dog bygget lidt tidligere går soklen ikke længere ned end dækket som forøvrigt langtfra er 8-10 cm tykt. Regn med 4-6 cm. Soklen kan også sagtens gå lidt længere ned nogle steder og lidt mindre andre. Der er ingen murpap da fundament under jordhøjde er beton. Indervægge står på en sokkel af to lag mursten der er vendt på modsatte led af muren og murpap 2 skifter højere oppe.
Tak for svarene alle sammen. Det gjorde mig klogere :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis