Betongulv i laden

Hejsa.
Jeg vil gerne rette lidt op på betongulvet i en gammel lade. Det er første gang jeg går i gang med den slags, så jeg har valgt et sted hvor det ikke betyder så meget, det skal bare være mere jævnt. Der ligger betongulv i forvejen, og der har været et lille trug, og der er også lidt kampesten i den ene side. Det er vel ca 4¤6 meter.

Det er et ganske tyndt lag jeg påtænker, nogle steder vil det så være lidt dybere, der hvor det skråner mere ned. Jeg har læst mig frem til at blandingsforholdet 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten skulle være fint. Det er jo lidt svært at vælge stenstørrelse, for nogle steder, på toppene, skal der næsten ikke skal lægges noget.

Jeg har et par sække cement liggende, og har også noget stabilgrus, jeg går ud fra man kunne bruge som sand. Kunne man lave blandingen uden sten, og bare blande cement og grus? Eller det er måske slet ikke gangbart?

Mvh :-)
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du vil have et jævnt, glat gulv uden småsten, så brug vand, cement og sand - ikke grus.
Hvis du laver det som hedder pudslag, så er det ikke støbemix men murer sand. Altså uden sten. Men så skal der lidt mere cement i. Så kan du godt komme ned på 1-1,5 cm hvor det er tyndest.
Der hvor truget er eller andre større fordybninger kan du støbe det lidt op et par dage før, så du får en mere homogen udtørring i pudslaget. Ellers er det svært at køre med pudsebræt for di gulvet ikke er klart på samme tid.
Efter grundig vask bør du smøre med betobinder, eller pensle et lag tyndt fliseklæb på. Betobinder skal tørre nogle timer medens fliseklæb skal pudses med det samme. Det kalder man vådt i vådt.
Endelig kan du blande betobinder i den færdige blanding så vil også hjælpe på vedhæftning imod den betobinder der allerede er smurt på.
Her på Ålborg portland hjemmeside er der blandetabel. Så kan du vurdere styrkekravet, og tage stilling til om du blander efter vægt eller rumfang. . LINK

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
ev elmand skrev den 31-01-2021 15:29:23

Hvis du laver det som hedder pudslag, så er det ikke støbemix men murer sand. Altså uden sten. Men så skal der lidt mere cement i. Så kan du godt komme ned på 1-1,5 cm hvor det er tyndest.
Ja, man kan vel godt kalde det et pudslag, da jeg egentlig helst ville lade de højeste nuværende toppe være de højeste punkter i det færdige, men det duer så vist ikke.  Det lyder til at jeg nødt til at have mindst de her 1-1,5 cm over det hele. Eller måske hugge noget mere af, for højden er også en lille udfordring, men kun lille.

Lidt mere cement i; så måske 1:3-4 stykker vel?

Der hvor truget er eller andre større fordybninger kan du støbe det lidt op et par dage før, så du får en mere homogen udtørring i pudslaget. 
Ja, der er ret stor forskel på det højeste og det laveste. måske næsten 10 cm tror jeg, efter jeg har hugget noget ud jo. Så det med at støbe lidt op, det er så med den her 1:2:3 (1:5) blanding tænker jeg. På den måde kunne jeg jo støbe det hele op så det var i ca samme højde, og så efterfølgende lave sådan et pudslag. Er det egentligt lidt det samme som et slidlag?

Men så bliver det jo sådan set støbning i to omgange. Skal jeg så have en binder mellem begge lag, eller er det nok at det kun er mellem pudslaget og "grovstøbningen".

Ja man kalder det slidlag. Blandings forhold kan du se på blandings tabel afhængig af hvad gulvet skal bruges til bagefter. Slidlags beton skal blandes ret tørt. Men det skal jo lige kunne flytte sig rundt i tromleblander men så heller ikke mere vand. 
Beto binder skal primært bruges imellem det gamle gulv og så det nye beton. Om du har en skvis tilbage til at give over det ny støbte, er da kun en fordel. Men det nye er jo ikke så "gammelbeskidt"  så der skal slidlaget nok hænge ved. Og lægges slidlaget få dage efter grov støbning, så er der heller ikke så stor af-sugning af vand fra slidlaget på det område.
Husk at det ikke er nok bare at lægge slidlaget ud og så rette det af. Det skal ved udlægning arbejdes godt ned imod det gamle gulv. Det kan gøres ved at presse frem og tilbage med kanten af murerske.
Du skal nok vente til lidt lunere vejr, da det ikke så godt tåler frost under hærdning.
  Og så er det sundt at få sved på panden  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis