Skur op af husmur

Hej

Jeg håber der er et par kyndige der vil hjælpe mig med lidt informationer og gode råd til bygning af skur.

Lidt info:
- Der er ca. 2,2 m fra husmuren af mursten til hækken og skuret skal derfor være ca. 1,9 m så der er plads til tagrende og klipning af hæk. Fald på taget skal være væk fra huset og imod hækken, så altså et fald på taget på 1,9 m længde før vandet ligger i tagrenden.
- Skuret skal være 5,5 m i længden
- Jeg tænker at bruge stolpesten på 70 cm med U-jern til påsætning af 4" stolper
- Det er jo nærmest op til skel, så der er jo lidt med at det ikke må være for højt, hvilket jeg jo også tager med i betragtningen.
- Beklædning vil blive 1 på 2 brædder, men den del af projektet er jo en del længere fremme.
- Der kommer flisebelægning, men dette lægges først når skuret er færdigt.
- Der kommer strøm i skuret også, så der kan laves lys.
- Taget skal være enten trapez eller tagpap. Jeg har ikke besluttet det endnu, så giv gerne gode råd.
- Jeg tænker at bruge 4x 4" stolper på de 5,5 m, så der står en stolpe i hvert hjørne og 2 stolper i midten. Yderligere tænker jeg at skrue 2x 4" stolper i hjørnerne ind imod husmuren, så der kan laves væg fra husmuren i begge ender, hvoraf den ene ende bliver med dør.
- I toppen af de yderste 4" stolper vil jeg skære en halvdelen af stolperne af, så remmen kan ligge på stolpen og få støtte derfra.

Mine spørgsmål går på følgende:
- Hvilken dimension skal remmen have?
- Hvilken dimension skal "bjælken" der fastgøres på muren have. Altså den remmen skal ligge på eller kan det bare være remmen der fastgøres på muren?
- Hvilken dimension skal spærrerne have og hvor meget skal der være imellem? (tænkte selv 80 cm)

Jeg har sikkert en del flere spørgsmål undervejs, men dette var de første...   
Jeg ser frem til at høre fra jer og gode råd er naturligvis også velkomne.

Hilsen Anders
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Gravko
Gravko
374 2630
AndersOlesen skrev den 26-01-2021 11:50:24

Mine spørgsmål går på følgende:
- Hvilken dimension skal remmen have?
- Hvilken dimension skal "bjælken" der fastgøres på muren have. Altså den remmen skal ligge på eller kan det bare være remmen der fastgøres på muren?
- Hvilken dimension skal spærrerne have og hvor meget skal der være imellem? (tænkte selv 80 cm)

Jeg har sikkert en del flere spørgsmål undervejs, men dette var de første...   
Jeg ser frem til at høre fra jer og gode råd er naturligvis også velkomne.

Hilsen Anders

 Umiddelbart får du jo et spænd på cirka 1,8 meter, hvis du blot har to stolper sat ind mellem hele spændet på 5,5 meter.
Det lyder ikke som om du skal isolere det og dermed kommer der ingen krydsforskalling (?). Jeg synes du skal sætte stolper pr. cc. 60 cm. af hensyn til beklædningen og lade afstanden mellem dine spær følge disse lodrette poster.

Med cc. 60 cm., kan din rem være ganske lille - men du kan med fordel vælge samme dimension som dine spær. Her ville jeg mene du uden problemer bare kan lave det hele i det 45x95 mm., sågår 45x70 mm., hvis ikke der skal stå elefanter på taget.

Remmen mod huset skruer du bare direkte på muren, samme dimension som resten.

Hvis du lager tag i trapez går jeg ud fra det er stål...? Så læg undertag, der kan godt komme lidt kondensdryp fra det. Jeg var gået med tagpappen personligt :)

 

AndersOlesen
AndersOlesen Trådstarter
19
Tak for svaret, men tænker at 60 cm imellem hver stolpe er utrolig lidt... Jeg glemte faktisk os at skrive der kommer et udhæng på 2 m i den ene ende, hvor der er side på og tag, men ikke lukket som skur... Derfor tænkte jeg 1,8 m imellem alle stolper, så det er ens...
Gravko
Gravko
374 2630
AndersOlesen skrev den 26-01-2021 12:39:08

Tak for svaret, men tænker at 60 cm imellem hver stolpe er utrolig lidt... Jeg glemte faktisk os at skrive der kommer et udhæng på 2 m i den ene ende, hvor der er side på og tag, men ikke lukket som skur... Derfor tænkte jeg 1,8 m imellem alle stolper, så det er ens...

 Det er heller ikke nødvendigt med cc. 60 cm. ift. at bære taget. Med utrolig lidt, tolker jeg du mener det er overkill. Det er udelukkende af hensyn til beklædningen der skal på. 80 cm. cc. kan også gøre det, men ville foretrække 60 cm. cc... Og når der er beklædning ser du jo ikke, at stolperne ikke er sat ens, hvis du har brug for en åbning på 180 cm. længere henne.


 

Annonce
Annonce
AndersOlesen
AndersOlesen Trådstarter
19
Jeg har nedenfor indsat den skitsetegning jeg lavede i aftes. På højre siden er husmuren og dermed kun stolper hvor der skal laves tværgående væg.
Jeg lytter mig lidt til hvad du skriver og tænker at afstanden imellem de første 4 stolper gøres mindre, så der i stedet kan være 5 stk og dermed 1,10 cm imellem og så en enlig stolpe 1,8 m ude i udhænget. Giver det mening?
Og så lytter jeg mig til at du mener at remmen kan skrues direkte i murstensvæggen og kan laves af 45x95 og spærrene i samme type. Og med 60-80 cm imellem spær. Det er kun skuret og den ene side i udhænget der beklædes.
Gravko
Gravko
374 2630

Det er tegnet med cc. 60 cm. Du kan også godt gå til 80 cm. cc. Det er ikke fordi beklædningen går i stykker af større afstand, men jo større afstand du har, jo større risiko for at træet slår sig over årene.
Den gennemsigtige del er også tænkt som beklædning, men tænker det måske er her du vil have en dør ind?
... og så gad jeg ikke lave spær hele vejen, men tænker det er fint eksempel.

 

AndersOlesen
AndersOlesen Trådstarter
19
Det ser ret fint ud det du har lavet.
Beklædning har du lavet vandret, men det bliver jo som sagt vandret 1 på 2 beklædning.
Døren ind i skuret vil være i den anden ende og så er udhænget til brug for baghaven...   
Tænker os at sætte en stolpe på den korte side i midten til at støtte væggen. Døren vil blive en lille og en stor, så hele enden kan åbnes. Der skal nemlig kunne komme en ladcykel ind/ud, men den hovedpine tager vi senere... Haha
Men er det meget dumt af mig fortsat at tænke 110 cm fra midt til midt af stolperne? (100 cm fra stolpekant til stolpekant)
Annonce
Gravko
Gravko
374 2630
AndersOlesen skrev den 26-01-2021 14:10:48

Beklædning har du lavet vandret, men det bliver jo som sagt vandret 1 på 2 beklædning.

Haha spildte kræfter. Må indrømme jeg ikke helt studsede over 1 på 2 beklædningen og tænkte derfor i vandret beklædning. My bad.

Det ændrer jo historien lidt. Så kan du sagtens gå op i stolpeafstand på de 110 cm., hvis du holder dig på 45 eller 50 mm. på din krydsforskalling.

Jeg vil stadigvæk mene 45x95 så er passende til resten af konstruktionen.

 

AndersOlesen
AndersOlesen Trådstarter
19
Ja, og når du skriver 45-50 mm i kryds forskalling, så mener du vel de lægter imellem stolperne hvorpå beklædningen skal sættes...

Jamen det tyder på at jeg er klar til at sætte stolper, rem, spær og beklædning, hvor jeg dog først laver beklædning som det sidste.
Tænker jeg læser et par indlæg om tagpap osv, så jeg ved hvad der præcist skal gøres når spærrene ligger og resten af taget skal laves.
Skriv endelig hvis der er flere gode idéer og tak for hjælpen indtil nu. 😉
Jens J.
Jens J.
572 3500
Nu ved jeg ikke hvor tæt du kommer på skellet, men husk at vandafledningen fra taget skal ske på egen matrikel. Det må ikke løbe ind til naboen.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
AndersOlesen
AndersOlesen Trådstarter
19
Jens J. skrev den 26-01-2021 15:01:44

Nu ved jeg ikke hvor tæt du kommer på skellet, men husk at vandafledningen fra taget skal ske på egen matrikel. Det må ikke løbe ind til naboen.

 Jeg kommer 20 cm fra hækken og nok derfor omkring 40-50 cm fra skellet. Der kommer tagrende for enden til at holde vandet på egen matrikel... 😉

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Populært lige nu

  1. Mangler der ikke understøtning?
    Lav-Hus (læst 211 gange)
  2. Nyt lys i emhætte
    Belysning (læst 272 gange)
  3. Dyksav fra Harald Skrald - er den god nok til hobbybrug?
    Værktøj og maskiner (læst 23128 gange)
  4. Simpelt lav-det-selv kan udløse store erstatningskrav efter salg af hus
    Jura, reglementer og krav (læst 3111 gange)
  5. Forlænge gamle lampeudtag
    Belysning (læst 216 gange)
  6. lampeudtag mangler
    Lav-Hus (læst 286 gange)
  7. Afstand understøtningspunkter (terrasse)
    Lav-Hus (læst 19187 gange)
  8. Mærkværdig opførelse
    Bådmotorer (læst 288 gange)
  9. Støj fra bruserarmatur
    Lav-Hus (læst 301 gange)
  10. Fuge mellem brædder på gammelt trægulv?
    Lav-Hus (læst 98142 gange)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis