Støer til undergulv gennem døråbninger?

Hej,
Jeg skal til at lave et nyt gulv i et sommerhus jeg har købt.
Oprindeligt er huset lavet med tæpper og vinyl direkte på betondækket, som (ifølge tegningerne) er isoleret med 50mm indstøbte pladebatts. For at forbedre isoleringen en smule, og for iøvrigt at friske huset lidt op, vil jeg hæve gulvet en smule, ca 10cm.
Jeg tænker at bygge et undergulv af gulvspånplader på opklodsede lvl-strøer, og herpå lægge et svømmende laminatplankegulv.
Topgulvet skal naturligvis være i separate stykker pr rum, med dilatationsfuger under dørtrinnene, så det kan arbejde. Men jeg har ikke kunne finde et endeligt svar på om undergulvet også skal være det? På den ene side læser jeg forskellige steder at dilatationsfugerne skal føres gennem hele konstruktionen, men omvendt læser jeg også at strøerne bør gå igennem og døråbninger, så gulvet er understøttet på begge sider.
Den bedste løsning jeg indtil videre er kommet på, hvis ikke det går an bare at lave hele undergulvet ud i ét, er at lade strøerne på hver side af en dør være forskudt med en halv strøafstand, så de kan stikke igennem døren. Jeg ville så kun skrue spånpladerne til de strøer der hører til samme rum, og lade støerne fra det "modsatte" rum ligge løst under pladerne. På den måde får jeg også automatisk ekstra understøttelse ved dørene, men jeg er bekymret for om det vil give knirken og klapren når man går på det senere?
Hvad gør man normalt?
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hmm, jeg har glemt at nævne at huset ikke er voldsomt stort. Det samlede areal med det nye gulv er ca. 42m², og hele fladen bliver kun ~10m på den længste led. Dog med lidt "snørkler" omkring skillevæggene og rundt om badeværelset.
Måske jeg skal tolke "Ved udlægning af gulvflader over 15 meter udføres udvidelsesfuger på min. 15 mm." fra https://kronospan-dk.dk/spaanplader/gulv/spaandex-k-gulv-en312-p6/monteringsvejledning som at jeg ikke behøver fugerne mellem rummene?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis