Fældning af KÆMPE piletræ

Hej alle LDS'ere!
Vi har et KÆMPE piletræ i haven. Det må være tussegammelt (der skal to mand til at favne om stammen), og det har nogle enorme rødder (nogle af dem stikker nemlig over jorden). Træet står ganske tæt på huset og gør bl.a., at taget hele tiden ligger i skygge fra træet, og at "affald" fra træet ligger på taget og i tagrenden. Dette gør, at vi har et kæmpe arbejde med at bekæmpe bl.a. mos på taget. Øverst i træet er en ret stor gren halvt knækket (det er vel bare et spørgsmål om tid, før den kommer drønende ??). Træet er vel godt 25 meter højt - og er uden tvivl meget smukt om sommeren. Men vi har nu taget den tunge beslutning at fælde træet - af hensyn til huset. Vi tør ikke gå i gang med træfældningen selv, men hvem kan vi få til at gøre det? Vi har set annoncer i avisen, men folk tager sig ret godt betalt for arbejdet - og så står vi med oprydningen selv bagefter. Desuden så skal roden vel graves op? Har I nogle gode ideer til, hvad vi skal stille op med træet?
Glæder mig til at høre fra jer biggrin
/Pippi
9 svar
Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

I kan vælge at styne træet. Det vil sige at det beskæres ned, så der kun står stammen tilbage. Som du sikkert tit har set på gamle piletræer langs vejene. Men træet vil jo skyde igen, men så er det jo rimeligt overkommeligt at beskære det løbende og så har i stadig den flotte gamle stamme tilbage til pynt........men ikke så høj som det sikkert er idag
Hej Pipi.

Nu skal man jo passe på, men jeg har vel fældet 20-30 træer, og tilsidst var jeg så selvsikker at jeg satte en tændstikæske hvor det ville falde, og det gjorde det hver gang.

Du skal i faldretning skære næsten ½'t ind i træet i et v, så der er åbnet op for at her er det nemmest, fladt i bunden og 90 grader i toppen, men også kun knapt halvt - ikke halvt, for så risikerer du at du ikke kan styre det.

Så tager nu præcist modsat og går 20-30 cm højere og og skærer et dybt snit ned mod v'et du har lavet - dvs. træet har svært ved at falde til den gale side, og sker der ikke noget så skubber du til det, og det faler præcist som du ønsker, men husk ikke mere en under ½ ind i træet i modsat side, for så har du ikke styr på det, - det er det sidste snit mod v-et på modsat side der styrer faldet, og jeg var en helvedes karl til sidst, for det er ikke løgn, jeg kunne lave en linie og fortælle at her skete faldet.

God fornøjelse og husk du får lidt adrenalin, og husk så også at store træer kræver tilladelse fra kommunen - du må ikke fælde store træer uden tilladelse! Ret overraskende ikke.

Mvh. JørgenE
Vil lige tilføje, at jeres egen forsikring ikke dækker en øre, hvis træet gør skade på egen eller andres ejendom. Bl.a. derfor er professionelle træfældere ret dyre.

Men vil I gøre det selv, så tag tre forholdsregler.
Vurdér, om træet er i balance - nogle træer, især på vindudsatte steder, vil have en hældning der bevirker, at Jørgens glimrende beskrivelse kan glippe.....
Det samme kan gøre sig gældende, hvis vinden driller. Gør det på en vindstille dag - eller med konstant "væk fra hus og nabo"-vind.
Sæt en wire i - højt oppe på stammen eller en meget kraftig gren, og noget tungt (gerne en varevogn eller tungere) i den anden ende.
[/list]

Mvh.

Jan R.
Hej

Lige et ekstra råd i forlængelse af de allerede givne gode råd:
Sørg for at have en motorsav med et langt sværd, en alm. motorsav kommer aldrig igennem så tyk en stamme. Sørg for at den er vel vedligeholdt og toptrimmet.
Og et sidste råd: Man kan fristes til at starte længere oppe på træet, f.eks i den første forgrening hvor stammen er halvt så tyk. Gør det ikke!!
Dels bør man aldrig sidde i træet og save samtidig, det er for usikkert! Hvis man i stedet står på en stige og saver i træet er situationen ikke stort bedre, der er ingen muligheder for at komme væk, hvis træet falder den forkerte vej.
Så tænk på din egen sikkerhed først, gå aldrig på kompromis, skaf det rigtige udstyr til opgaven, overvej de ting som andre forfattere på dette site har nævnt, så går det ikke helt galt.

go´arbejdslyst

mvh Anders
Hov, nu skrev Pippi jo, at modet ikke er til at gå i gang selv – og så skal man dæleme også holde sig langt fra det! Ikke mindst når det gælder et træ med de dimensioner. Der kan være mange ting man må have erfaringen for at kunne læse ud af så stort og gammelt et træ. Det kan opføre sig højst uventet for en uerfaren (ja, selv for en erfaren). Det er sgu farligt at fælde træer.

Nu, hvor rådene kommer i lind strøm, vil jeg anbefale jer at læse mit tidligere indlæg (for et eller to år siden) om pasning af kædesav.

Og kære JørgenE; det du skriver er forkert og farligt! (Jeg tæller mine fældeopgaver i hundreder). Du må kun skære omkring 1/5 (en femtedel) ind i stammen med dit retningssnit! Herefter skærer du vandret ind fra den anden side med dit fældesnit, 1½-2 tommer (3-5 centimeter) over dit retningssnit, til der består omkring en 1/10 (en tiendedel), som fungerer som en slags hængsel. Det kaldes brydpunktet og skal så absolut ikke skæres over, træet skal falde med dette "hængsel" (brydpunkt)!

AndersKruse; en sav bliver ikke stærkere af et længere sværd! Og så vil jeg til enhver tid fraråde enhver uerfaren at bruge lange sværd (selvom det ser machoagtigt ud). Det er langt bedre at bruge et kort sværd med de korrekte teknikker, end at fægte rundt og invitere ulykker med et langt sværd.

Venligst

Thye

Annonce
Jeg lytter gerne Triumfthye, men det virkede nu præcist hvergang jeg gjorde det, men rigtigt de højeste havde jeg en snor i og spændte det hårdt op til et andet træ i faldretningen, så det kun kunne falde en vej, og så skulle man forsvinde når det begyndte at knase og brage, for jeg har set hvor træet røg ned på jorden fortsat oprejst fordi vedkommende havde savet det helt igennem.

Det lige snit modsat forstår jeg ikke, for laver du et skråt nedad har den jo ligesom en skulder den skal overvinde for at falde til forkert side, men jeg er jo ikke ekspert, men måske bare heldig, selvom sansynligheden vel siger det ikke kan være helt tosset, når det i alle tilfælde gik perfekt.

Mvh. JørgenE
Jeg ved at du er en god lytter, JørgenE. Med et brydningspunkt, der fungerer som hængsel, har du kontrol over faldet og kan handle undervejs…i stedet for at save skidtet over og flygte når det falder. (Stor Smiley)

Apropos. Jeg har før omtalt Logosol i dette forum, fordi de laver nogle produkter, der er billige i forhold til kvaliteten. Sidstnævnte er god. Jeg kan anbefale deres "timmerknekt" til mange formål for enhver LDS'er, der kan lide heftigt værktøj. Du kan stille den imellem træ og grund modsat faldretningen, hvorved den forhindrer træet i at falde tilbage ved en pludselig vind eller en skidt vurdering. Den skubber træet afsted på et fornuftigt brydpunkt. Du kan såmænd også trække dit træ den rigtige vej med den. Du kan løfte rundt (og op) med store, tunge træstammer. Til LDS'eren er der frit slag i bolledejen. Jeg understøtter i øjeblikket min loftsbjælke med min timmerknekt, imens jeg river det gamle og bygger et nyt trægulv fra grunden. Efterhånden som klimaet tillader.

http://www.logosol.se/webb/sagverk/2006a-tillbehor_sagverk_timmerknekt.php

Om en måneds tid modtager jeg den netop (til mig?!) introducerede "smartholder". Den har jeg store forventninger til.

http://www.logosol.de/Smartholder.htm

(Nu også hos en gæv vestjyde… http://www.logosol.se/webb/kundservice/1007a-om_logosol_danmark.php)

Venligst

Thye

Det er rigtigt Thye, jeg havde ikke lige fanget at spørgeren ikke havde mod på opgaven. Klart! - så skal man jo ikke gå igang med en sådan opgave.
Lad mig lige høre præcist hvad det er du mener om det lange sværd i denne situation. Træet har jo en betydelig omkreds. Min erfaring er at man med så store træer ingen vejne kommer med et alm. sværd. Tværtimod kan man risikere at have lavet flere snit som ikke når hinanden med det resultat at træet bliver stående. Det inviterer jo til yderligere "uautoriserede" snit og tilsidst kan situationen blive uoverskuelig og træet falder måske i en uberegnelig retning og på et uberegneligt tidspunkt.
Hvornår vil du så bruge det lange sværd hvis det ikke er til træer i disse dimensioner?

mvh Anders
Jeg mener ikke noget præcist, for jeg kender ikke den konkrete situation. Jeg ville troppe op med
5 hestekræfter, et sværd på 50 centimeter, stige, reb og sele. Et 25 meter højt piletræ er næppe mere end 250 centimeter i omkreds over hoften. Er det større, er det nok også hult i midten. Kun Pippi ved.

Men generelt er der en masse andet at tænke på. Fra det øjeblik du indleder arbejdet, står og kikker på et træ, til stammer og stokke ligger stablet og risene stakket skal du arbejde en del. Og lad mig straks fastslå, at en toptrimmet kæde laver alt skærearbejdet for dig! Til gengæld skal du passe og pleje dit værktøj undervejs. Kør effektivt på, hvil, plej din kæde og tank dine tanke, kør på igen. Tunge grene, ja hele stammer kan falde lidt uventet, så man skal være mest mulig mobil. Risene kan gribe fat i kædens skarpe tænder, næsehjulet kan støde imod og give kast. Og du flytter jævnligt bladet en halv omgang fra kroppen når du indstiller. Du løfter, holder og styrer i timevis på en maskine. Kan du se hvor jeg vil hen? Hvis dit sværd er langt er det eksklusivt til nedlægning af grundstammen. Og det er et svar; jeg ville bruge det lange sværd, om overhovedet, eksklusivt. Resten af arbejdet er det besværligt og farligt at arbejde med. Hvis din sav er stærk bliver du træt af at holde den fordi den er tung. Og du udsætter dig for risiko fordi den kan trække af med dig når du bliver træt.

Til snittet. Dit retningssnit skulle der jo ikke være mange ben i. For at lave dit fældesnit i det tykkest tænkelige tilfælde stikker du sværdet ind (jævnfør tidligere indlæg) til kernen stik modsat fældesnittet og arbejder fladt med næsehjulet, ligesom udhuler den. Herefter skærer du rundt fra midten, en side ad gangen, og går forbi midten med næsehjulet til udhulningen. Vupti.

Veltrimmede kæder er simpelthen en forudsætning hvis man vil have fornøjelse ud af sit fældearbejde…

Venligst

Thye

Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis