Renovering af badeværelse

Jeg skal have renoveret, udvidet og efterisoleret mit badeværelse, og søger i den forbindelse nogen, der har forstand på, i hvilken rækkefølge man bør lave/få lavet de forskellige ting.

Jeg vil få en VVS’er til at stå for ”entreprisen” vedr. el, vand og murerarbejde, men opgaverne til fagfolkene ligger formentlig ikke lige i r**** af hinanden.

Jeg havde forestillet mig at tingene skal foregå i denne rækkefølge:

  1. En indervæg skal flyttes 1 meter; dvs. rives ned og genopbygges (gør-det-selv)
  2. Opbrydning af eksisterende gulv (10-15 cm beton); og udgravning i yderligere ca. 25 cms dybde (grus/jord).
  3. Installation af nye vandrør og udtag til toilet, bad, håndvask og vaskemaskine.
  4. Installation af nye afløb til kloak til samme.
  5. Isolering (30 cm) og genopretning af gulv; heri skal ilægges el-gulvvarme (jeg køber selv gulvvarmekomponenterne).
  6. Skelet til efterisolering på to ydervægge (gør-det-selv)
  7. Skelet til sænkning af loft mhp. montering af indbygningsspots (gør-det-selv, ekskl. el).
  8. Installation af nye elkabler og opsætning af udtag/stikkontakter/afbrydere etc.
  9. Efterisolering af loft og vægge, dampspærre, vådrumsgipsplader, spartel og grunder (gør-det-selv).
  10. Påføring af vådrumsmembran (gør-det-selv).
  11. Opsætning af glasfilt, maling, lægning af gulvklinker og vægfliser, samt opsætning af toilet, brusehjørne og hårde hvidevarer (gør-det-selv).

Er dette en nogenlunde korrekt rækkefølge?
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Jeg skal også til at i gang med at renovere badeværelse. Derfor har jeg fra biblioteket anskaffet mig SBI-anvisning 252 "Vådrum". Her står alle reglerne for udførsel af vådrum. Uanset hvor meget man selv har tænkt sig at lave selv, tror jeg det er en god ting at læse. Men i "Appendiks F" der er også et forslag til procesdiagrammer for udførslen af de forskellige del-opgaver.

Bogen kan bestilles her: https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A51936159. Husk at tjekke om dit lokale bibliotek tager imod bestillinger i øjeblikket.

Den kan selvfølgelig også købes: https://sbi.dk/anvisninger/Pages/252-Vaadrum-1.aspx

Palle Dam
Der er meget rigtig i din rækkefølge derfor vil kun kommentere der hvor det bør være anderledes.
Du skal naturligvis detail planlægge sammen med din VVs da det er ham der skal stå for resten.
Kloak skal laves før isolering men rørene til både kold og varm kan ligge over isolering.
Isolering over samt dampspærre opsættes før elektriker skal på banen. Der laves så tilstrækkelig forskalling under dampspærre så der er ( næsten ) plads til spot, el dåser og kabler. De fleste led spot må godt trykke lidt på dampspærre.
Jeg synes ikke at kunne se nogen murerarbejde i det. Der står stort set gør det selv ud for det alle steder.
Og så lige en sidste spørgsmål ? hvad er grunden til at du vælger el gulvvarme. Det er stort set den dyreste energi form i længden hvis det ikke går igennem en varmepumpe

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Murerarbejde; her tænker jeg på genopretningen af gulvet, støbning, korrekt fald etc.

Huset opvarmes med en luft-til-luft varmepumpe, brændeovn og el-radiator (400W) på badeværelset. Sidstnævnte, som skal erstattes af el-gulvvarme (900W) bruger i forvejen ca. 150 kWh om måneden i fyringssæsonen, og gulvet er stadig koldt og fugtigt. El-gulvvarmen vil alt andet lige give en bedre komfort og jævn opvarmning af rummet, selv om det ikke bliver billigere i kWh-forbrug. Jeg har også uudnyttet kapacitet fra mine solceller på ca. 700 kWh, så jeg tror ikke el-gulvvarmen kommer til at ruinere mig   

ev elmand skrev den 24-01-2021 00:34:05

Der er meget rigtig i din rækkefølge derfor vil kun kommentere der hvor det bør være anderledes.
Du skal naturligvis detail planlægge sammen med din VVs da det er ham der skal stå for resten.
Kloak skal laves før isolering men rørene til både kold og varm kan ligge over isolering.
Isolering over samt dampspærre opsættes før elektriker skal på banen. Der laves så tilstrækkelig forskalling under dampspærre så der er ( næsten ) plads til spot, el dåser og kabler. De fleste led spot må godt trykke lidt på dampspærre.
Jeg synes ikke at kunne se nogen murerarbejde i det. Der står stort set gør det selv ud for det alle steder.
Og så lige en sidste spørgsmål ? hvad er grunden til at du vælger el gulvvarme. Det er stort set den dyreste energi form i længden hvis det ikke går igennem en varmepumpe

 

Ok så er der lidt murer arbejde. 
Så har du ikke andre muligheder da du ikke har vandbåren varme. Men husk at 20 mm pex rør f.eks. koster stort set ingenting, så jeg ville samtidig støbe dem med ned i beton, så du har en mulighed hvis andre opvarmnings former skulle vise sig.
Men det er nok sådan at med al den el som vindmøller producerer, så bliver prisen på strøm ( afgiften ) sikkert sænket. Så det kan jo blive til din fordel. . 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også