Nyt el - hvad er lovligt

Hej,

Jeg skal i gang med at lave nyt køkken, og vil i den forbindelse gerne have ført en ekstra gruppe frem til komfur. I øjeblikket er der 2 grupper i køkkenet, men den ene (der har ovn på) deles med et værelse, og det giver af og til en brændt sikring, når der tændes en støvsuger under madlavningen. Det er en 90m2 lejlighed med ialt 3 (1P+N) 10A grupper og en enkelt fase i tavlen. Det er en lille tavle med 12 modulpladser, og da der også sidder en jordklemme på DIN-skinnen, er der ikke plads til flere gruppeafbrydere.

Mit spørgsmål er for det første, om jeg selv må fræse installationskablet ind i væggen, så det ender i en grøn indmuringsdåse, og er ført frem til tavlen, og så få en autoriseret til at sætte ny tavle op og montere udtag/afbryder? Og dernæst, om der findes en anden, lovlig løsning på en DIN-skinne monteret jordklemme, så der bliver plads til den nye gruppeafbryder i den eksisterende tavle?

MVH Jonas
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Prøv allerførst med 13 A sikringer i 10A grupperne.
Tak! Jeg overgår i samme omgang til induktionsplader i stedet for gasblus, så jeg tror ikke der er nogen vej udenom en ny gruppe. Den skal jo nok også være 3-faset.
bredker skrev den 15-01-2021 15:14:02

du må gerne selv trække kabler og gøre tingene klar , så du spare nogle timer til elektrikeren
men snak lige med ham før du går i gang, så er du sikker på at det er som han vil have

 Hvis du skal følge reglerne 100% så må du faktisk ikke selv trække kabler og etablere dåser i den faste installation.

Hvis det passer at der kun er  1 fase i gruppetavlen så kan du ikke få 3 faser til el komfur. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis