Godt Nytår
Jeg har brugt en del tid på at læse diverse tråde igennem og kan konstatere at når det kommer til isolering ovenpå uisoleret klaplag er det yderst vigtigt at have alle detaljer med så her er min opbygning og mine spørgsmål :-)
Nedefra og op:
200mm slagger (ifølge tegning)
Plastfolie (ifølge tegning)
80 mm klaplag (ifølge tegning)
Murede søjler
Gulvstrøer
Alukraft
Parketgulv
Ovenpå parketgulv står lette skillevægge 10 mm gips på trælægter.
Fra klaplag til parket er 360 mm hulrum (målt efter der er lavet inspektionshul i gulvet)
Jeg ønsker at nedlægge strøgulvet og lave gulvvarme med 12 mm laminatgulv. Ca. 100 m2
En mulighed er ophugning af klaplag så der bliver plads til 400 mm isolering, men hvad gør jeg med alle skillevæggene imens??
Hvis klaplaget forbliver kan jeg måske opmure et støttefundament til skillevæggene og lægge isolering uden om. Hvis det er bliver støbt beton med gulvvarme får jeg plads til ca 244 mm isolering. Hvis det bliver let konstruktion med gulvspån får jeg plads til 300 mm. Men udfordringen er stadig skillevæggene.
Hvad har i af løsningsforslag??