Støbe i dørhul eller hvad?

Hej altid kloge LDS’er!

Vi har gang i den helt store renovering, og jeg er løbet ind i en udfordring, som jeg godt kunne bruge nogle input til.

1) Vi har fået ”savet” hul i muren til en ny terrassedør, og jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal lave underlaget til parketgulvet (det er sildebensklik) ud i dørhullet. Huset er muret skævt, så der er en forskel fra den ene side til den anden på mere end 1 cm. Da gulvspånpladerne blev lagt inden hullet blev lavet, har det ikke været en mulighed, at fortsætte dem ud i hullet.

Jeg har selv tænkt, om jeg ville kunne støbe et trin der i hullet, og så lægge gulvet ind over det? Murerne mente, at det ikke ville fungere godt, pga de forskellige materialer, som så skal arbejde sammen.
Jeg overvejer også at lave et trin i egetræ, så sildebenene ikke fortsætter ud i hullet, men hvordan laver jeg det stabilt og holdbart med den niveauforskel i underlaget?

2) Vi har fjernet døren mellem stue og køkken og vil ikke have en ny i, så her skal der også laves et trin inde i hullet, da det føles helt forkert at skulle træde op i stuen inde i hullet, så jeg vil gerne have trinnet til at flugte med væggen på køkkensiden.
Sildebenene kommer til at fortsætte i køkkenet, men vi vil ikke have dem ud i selv hullet.

Gulvet i hullet er ikke plant, men har to forskellige højder, så her overvejer jeg om jeg kan støbe en lige bund og så lægge et egetræstrin ovenpå? Der er beton under laminatgulvet i køkkenet.
Alle input og idéer modtages med kyshånd, meget gerne fra folk, som har stået med den samme type opgaver    
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan sagtens lave trinbrædder i egetræ.

Du tager dit færdige bræt og sømmer murpap under med papsøm.

Du borer 3 huller i brædtet, et i midten, og et i hver side, 5cm fra kanten.

Du lægger brædtet løst ud og markerer gennem de tre huller, så du efterfølgende kan bore 3 huller med murbor ned i underlaget.

Du propper dyvler i hullerne, og udlægger nogle pølser mørtel eller fliseklæb i hele døråbningens bredde.

Nu trykker du egetræet med murpap nedad i den våde mørtel, og spænder skruerne så brædtet er i vater.

Det overskydende mørtel bliver trykket ud, og fjernes. 

Elektronikteknikeren
Nu trykker du egetræet med murpap nedad i den våde mørtel, og spænder skruerne så brædtet er i vater.

Tak for det Gregeren!

Bare lige så jeg har forstået det rigtigt: jeg skruer ned gennem de huller jeg har boret i brættet eller hvordan? Og så lukker hullerne med dyvler så man ikke kan se skruerne? Og jeg går ud fra jeg skal bruge karmskruer?

Jeg tror  der menes rawlplugs ned i huller. Karmskruer er ikke så gode til den opgave. De kan ikke trække træet ned men kun holde det på plads i start position. Med almindelige skruer kam du få "dørtrin" til at flugte pænt. Det kan skjukles med træspartel. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
TineB skrev den 10-01-2021 20:01:35

Tak for det Gregeren!

Bare lige så jeg har forstået det rigtigt: jeg skruer ned gennem de huller jeg har boret i brættet eller hvordan? Og så lukker hullerne med dyvler så man ikke kan se skruerne? Og jeg går ud fra jeg skal bruge karmskruer?

 Ja du lukker hullerne med trædyvler fra samme stykke træ, som limes i. 

Der bruges rawplugs i hullerne under trinbræt.

Som Elmand skriver dur karmskruer ikke, da de ikke kan justere hvor meget de strammer ned mod undergulvet.

Elektronikteknikeren
Tusind tak for hjælpen begge to, nu har jeg meget mere overblik over opgaven   
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis