Hej altid kloge LDS’er!
Vi har gang i den helt store renovering, og jeg er løbet ind i en udfordring, som jeg godt kunne bruge nogle input til.
1) Vi har fået ”savet” hul i muren til en ny terrassedør, og jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal lave underlaget til parketgulvet (det er sildebensklik) ud i dørhullet. Huset er muret skævt, så der er en forskel fra den ene side til den anden på mere end 1 cm. Da gulvspånpladerne blev lagt inden hullet blev lavet, har det ikke været en mulighed, at fortsætte dem ud i hullet.
Jeg har selv tænkt, om jeg ville kunne støbe et trin der i hullet, og så lægge gulvet ind over det? Murerne mente, at det ikke ville fungere godt, pga de forskellige materialer, som så skal arbejde sammen.
Jeg overvejer også at lave et trin i egetræ, så sildebenene ikke fortsætter ud i hullet, men hvordan laver jeg det stabilt og holdbart med den niveauforskel i underlaget?
2) Vi har fjernet døren mellem stue og køkken og vil ikke have en ny i, så her skal der også laves et trin inde i hullet, da det føles helt forkert at skulle træde op i stuen inde i hullet, så jeg vil gerne have trinnet til at flugte med væggen på køkkensiden.
Sildebenene kommer til at fortsætte i køkkenet, men vi vil ikke have dem ud i selv hullet.
Gulvet i hullet er ikke plant, men har to forskellige højder, så her overvejer jeg om jeg kan støbe en lige bund og så lægge et egetræstrin ovenpå? Der er beton under laminatgulvet i køkkenet.
Alle input og idéer modtages med kyshånd, meget gerne fra folk, som har stået med den samme type opgaver