Hej med jer
Jeg har overtaget et hus efter en "selvbygger" der ikke kendte sine egne begrænsninger. Et af hans mesterværker er et skjult afløb 40 cm inde under et skab. Dvs der er meget lidt plads og visuel tilgang til afløbet (kun en arm af gangen uden mulighed for samtidig at se hvad man laver). Jeg kan derfor ikke uden videre se hvordan det er opbygget.
Det har flere gange tidligere været "stoppet", hvilket jeg har afhjulpet ved at spule vandlåsen ren med en vandslange. Men nu gik den ikke længere. Jeg har derfor kastet mig ud i noget video med spejle osv for at se hvad det drejer sig om.
Jeg har konstateret at der sidder en vandlås af præcis denne type
Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg får vandlåsen op. Umiddelbart tænker jeg skruernes funktion er at holde den på plads. Jeg har derfor forsøgt at løsne dem lidt og trække opad - det kom der ikke noget ud af. Jeg har derefter skuret dem helt ud og forsøgt at lirke vandlåsen op - den rykker sig ikke det mindste :-(
Er der noget specielt til dette system - skal man dreje mens man trækker eller bruge noget bestemt værktøj?
Mvh Henrik