Montering af wirehængt emhætte mellem lofte med niveauforskel

Hej alle!

Dette er min første tråd herinde, men jeg forventer ikke, at det bliver den sidste! Forhåbentlig er denne tråd i den korrekte kategori.
Min kæreste og jeg har renoveret vores lejlighed og har i den forbindelse fået os en køkkenø. Nu skal vi montere en emhætte over komfuret i køkkenøen, men vi havde ikke tænkt på, at komfuret er placeret direkte under to lofte som mødes. Der er niveauforskel mellem de to lofte, og for at gøre problemet værre er der også en stuk imellem. Her en lille paint-illustration, som (måske) kan hjælpe på forståelsen:
For at få en emhætte op, er det gået op for os, at vi nok hellere må forsøge med en såkaldt wirehængt emhætte, hvor vægten bæres af 2-3 wires monteret i loftet. Ud fra alle de monteringsvejledninger, som jeg har kigget på, skal disse wires imidlertid sættes fast i en form for skinne, som man så har sat op i loftet; hvilket ikke umiddelbart kan lade sig gøre hos os.

Jeg har overvejet at nivellere det "højere" loft til det andets niveau i det område, hvor emhætte monteres, men jeg forestiller mig, at det kommer til at se mærkeligt ud.

Alle tips og råd (og kommentarer) er velkomne. Jeg håber at I kan hjælpe mig ud af min største gør-det-selv-manglende-planlægnings-bommert indtil videre!

Bedste hilsner,
Mads
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds
Hvis den skal hænge i wirer kan du bruge 4 stk, og de kan hænge i hvilken som helst lofthøjde.
Men jeg vil ikke tro at det er godt at hænge emhætte op i wirer alene. Den vil " hænge løs " Så når man trykker på knapper er der tendens til at den flytter sig. Det er ikke godt.
Emhætter over kogeø hænger i det firkantede rør som også indeholder udblæsnings slangen. Den kan gå op imod loftet og skæres øverst til efter den facon som loftet har. Der skal skrues 2 meget stabile skinner op som sikkert er leveret med emhætte. Naturligvis skal stuk listen fjernes lige netop hvor røret kommer.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis