Ledninger til el guitar indmaden

Hej

Jeg vil gerne opdatere min guitar lidt, købt i 1988.
Udskifte potentiometre, alle ledninger og måske en pickup, men også afskærme det hele med kobber tape.
Guitar brummer lidt efter tilslutning til forstærkeren. Sjovt nok er det først begyndt at irritere mig nu   
Kan det passe at man ikke kan finde gode kabler til formålet i Danmark?
Det skal være kabler med 1,2,3 og 4 ledere og de skal måle max 3mm ØD.
Det jeg ikke kan finde er kabler med den rigtig afskærmning, lavet af en flettet metal strømpe, som man kan lodde på.
De fleste kabler bruger en folie med et lag aluminium på, som afskærmning. Dem kan man ikke lodde på.

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
2, 3 og 4 ledere er ikke rigtig muligt. Hvis du vil gøre det ordentligt hedder det koaxialkabel, og så må du gøre det med enkeltledere med skærm.

Den rigtige kabeltype hedder så RG-179. Lidt besværlig at arbejde med, da det ikke er super-fleksibelt, men dejligt da det er teflon så isolatoren ikke smelter når du lodder.

Nu kan jeg ikke se hvad det er for en guitar, men det er ikke sikkert at det er fortrådningen der er problemet.
Det er oftere dine pickups der samler brum.

Fenders Stratocaster (har selv haft et par) larmede en del, det var prisen for den klare lyd. Gibsons humbuckers gav næsten ingen brum, men havde en meget fladere lyd.

Alt er et kompromis... :)

Mange tak for svaret :-)
Jeg vil også prøve at isolere det hele så godt som muligt. Pickups skal også have kobberfolie rundt om spolen, som en hestesko.
Jeg vil udskifte de kabler fordi de er meget korte. Jeg kunne ikke få pickups op af hullet.  Og de skal helt op fordi jeg skal beklæde hele hullet med kobberfolie.
Guitaren hedder Vantage. Et japansk firma har solgt produktionen til Koreaner i 80erne og min er lavet i Korea. en billig guitar. Jeg har givet 1800kr for den den gang. Men halsen er tynd og god at spille på. 
Der er 1 humbucker og 2 stk. single coils. Men i hver af de single coils er der faktisk 2 spoler med forskellig modstand, så der kommer 3 ledninger ud af pickuppen.
Jeg kan vælge hver spole enkeltvis, med 3 positions kontakter.
Når kontakter står på midten er pickups off. Et klik op aktiverer en spole og et klik ned aktiverer en anden spole. Den ene er mere klar i lyden, den anden lidt dæmpet.
Min humbucker er jeg ikke så vild med og vil måske prøve at udskifte den med en anden. Den lyder som en billig transistor radio   .  Det er måske det du kalder flad lyd.  Men der findes Gibson lyd som jeg godt kan lide. Jeg ved bare ikke hvad der skal til for at opnå den. De har så mange pickups at vælge imellem.  
Så må jeg kigge i Tyskland. De har et kabel med 4 ledere og den rigtige afskærmning. Så klipper jeg de overskydende af.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis