1. Forum
  2. Bolig
  3. Fyr og opvarmning

Opvarmning fra oliefyr i stedet for varmvandsbeholder

Hej LDS

Jeg har for nyligt overtaget et nyt hus, og dermed også en ny opvarmningsform, nemlig oliefyr, som jeg ikke ved ret meget om.
Til oliefyret er der tilkoblet en varmvandsbeholder. Som jeg har forstået det, kan man lade fyret stå for opvarmningen af brugsvandet, hvis man trykker på den røde knap ved siden af termostaten på varmvandsbeholderen - er det korrekt forstået?
Da jeg tidligere forsøgte at slukke for varmvandsbeholderen, var der ikke varmt vand i hanen.
Er der andet jeg skal slå fra eller til, for at lade fyret stå for opvarmningen?

På forhånd tak for hjælpen!

 

Hej LDS Jeg har for nyligt overtaget et nyt hus... Vis hele indlægget
22 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Husk lige at regne med varmetab i kedel og skorsten.
Søren O
Ja virknings grader kan tolkes forskelligt. Og jeg tror ikke et sekund på dem. Det er kun i den tid det kører at man taler om virkningsgrad. Et varmt fyr der står i mange timer og der trækker varme op i skorsten regnes ikke med. 
For en del år siden stod en VVS mester i fuld alvor og påstod at hans / et kondenserende gasfyr har en virknings grad på 112 - 115 % Jeg undersøgte sagen og han havde sgu ret.
Det bliver opgjort på den måde at man tager den teoretiske brændværdi i gassen, og når der så kondenseres så kan det forsvares at det bliver over 100% 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Og nu til noget helt andet. Den VVS'er har opfundet evighedsmaskinen. Det betyder, at der kommer mere energi ud, end der puttes ind. Du skulle vel ikke tilfældigvis have den beregning, for jeg vil gerne se, hvordan den VVS'er har beregnet en virkningsgrad på over 100%.
fase

Jeg havde naturligvis samme argumentation, men han var stålsat. 
Det er mange år siden, men det var også skrevet sådan i papirerne på gaskedlen. ( Wiesmann)
Nu kan jeg se at de skriver 98 %. Der har nok været flere som stod uforståelige overfor det andet.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Mener at beregningerne kom af nogle lidt for optimistiske tal fra “energistyrelsen?” i tidernes morgen da kedlerne ikke var så effektive. Sådan en kedel har jeg også haft.
Jeg havde monteret timetæller på oliebrænderen (magnetventilen), så der kun var gang i tælleren når der var flamme. Med lidt arbejde kan du ret let finde dit olieforbrug pr. time.
Tilsvarende en timetæller monteret på elpatronen i varmtvandsbeholderen.
Så vidt jeg husker var dagsforbruget i olie om sommeren 3 ltr. Alternativet var 3 kwh om dagen i el.
Søren O
Nogle træpillefyr har så effektive kondensationstekniker der giver virkningsgrader på helt op til 107% - røggastemperaturen er så lav, at der løber lunken vand ud af skorstenen, bla. Ökofen.
 
Frank Chr. skrev den 06-01-2021 10:26:47

Nogle træpillefyr har så effektive kondensationstekniker der giver virkningsgrader på helt op til 107% - røggastemperaturen er så lav, at der løber lunken vand ud af skorstenen, bla. Ökofen.  
Kan du ikke vise beregningen af virkningsgraden, der viser at der afgives mere energi end der tilføres?
Hvis det skulle vise sig, at der kan afgives mere energi end der tilføres, Skal jeg have en meget alvorlig snak med et par fysiklærerer.   
fase
S. Fabrin skrev den 06-01-2021 10:33:27

Kan du ikke vise beregningen af virkningsgraden, der viser at der afgives mere energi end der tilføres?
Hvis det skulle vise sig, at der kan afgives mere energi end der tilføres, Skal jeg have en meget alvorlig snak med et par fysiklærerer.   

 Man genbruger blot energien i den varme damp der normalt ellers blot bliver lukket ud i det fri. Her et gasfyr eksempel: https://energisalg.dk/kondenserende-gasfyr/ 

Det er jo ikke fordi der kommer mere energi ud af den anvendte brændsel. det er bare et definitionsspørgsmål. Da man begyndte med de kondenserende kedler anvendte man brændslets nedre værdi som 100%. og kedlens virkningsgrad var så ud fra det. Ved en kondenserende keddel anvendte man den øvre brændværdi og fik derved en virkning på mere end 100% i forhold til den gamle beregningsmetode.
Nedre og øvre brændværdi
Man skelner imellem den øvre og nedre brændværdi, henholdsvis Hø og Hn.
Den øvre brændværdi (Hø) angiver brændslets samlede energiindhold. Under forbrændingen dannes vanddamp ud fra brændslets brintindhold og ud fra brændslets naturlige vandindhold. Da denne vanddamps kondenseringsenergi normalt ikke kan anvendes i energianlægget, den udsendes gennem skorstenen som tab, har man vedtaget at se bort fra den energimængde, vanddampen repræsenterer. Man kommer derfor til begrebet den nedre brændværdi Hn.
Hø = Hn + (den dannede vanddamps kondenseringsvarme)
Kondenseringsvarmen er den energimængde, der frigøres, når vanddampen fortættes, (går fra damp til væske, eksempelvis dug på et glas).

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis