Gulvarme, fremløbstemperatur

mikledk
mikledk
16 8600
Halløj alle

Jeg har problemer med at få min fremløbstemperatur ned. Jeg har for nyligt fået skiftet min gamle pumpe ud til en alpha 2... men det burde vel ikke gøre en forskel?

Tidligere har jeg kunne justere på termostaten, men nu lader det til at den ikke længere virker... Pt. står den på 1 - og er drejet helt i bund. Det burde jeg vel stadig kunne?


Den unge VVS mand, som har skiftet pumpen til gulvvarmen, mener ikke, at der er noget galt. Jeg undrer mig dog, da begge pumper har kørt med konstant tryk - og det lille termometer har flyttet sig når jeg har drejet på termostaten... Normalt har termostaten stået på 2,5 - 3,0 ish, med et fremløb på ca. 30 grader.


Mikkel
22 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Søren O
Søren O
5082 7000
Det kan nærmest kun være din termostatventil der ikke lukker ordentlig. Det er sikkert føleren med det tynde kappilærrør der er defekt. Prøv at afmontere “indstillingsdelen” fra selve ventilen. Inde bagved erder en lille stift. Måske sidder den fast, så den ikke kan trykkes helt ind. Stiften skal selv komme ud. Hvis du holder stiften inde (f.eks. med en limklemme), skal ventilen lukke for varmetilførsel.

Søren O
mikledk
mikledk Trådstarter
16 8600
Tak for input. Mit næste problem er hvordan, at jeg får “indstilleren” af. Har forsøgt at Google mig frem til producenten osv... for umiddelbart er den ikke til at vride af eller lign... der er heller ikke super meget plads. Så imorgen prøver jeg at save lidt af skabsbunden væk og tage et bedre billede. Jeg vil helst ikke begynde at rykke for meget og ødelægge mere end godt er. 

Mikkel
Søren O
Søren O
5082 7000
Nogle “ventilhoveder” har en lille låseskrue ind i siden, andre har en fjederbelastet “krans” som blot skal drejes for at “låse op”. Og igen andre lidt mere “synlige” låsemekanismer.

Søren O
Annonce
Annonce
kovas
kovas
3024 9670
Er det ik en blank sekskant lige under det hvide plastic? I så fald er det en omløber som bare skal skrues til dimsen går af.

Mange hilsner Kovas,

Nu med pillefyr og 4900wp på taget.
1, år produceret  4782kwh.
mikledk
mikledk Trådstarter
16 8600
Kære begge

Tak for jeres input. Jeg fik termostaten af og motioneret stiften.

Jeg tænker, at der lige går lidt tid før end temperaturen falde (forhåbentligt).

Mit hus er fra 2003 og har et indirekte fjernvarmeanlæg - der er gulvvarme i stue/køkkenalrum og badeværelser.
Der er radiatorer i børneværelser/soveværelse og kontor.

Er det ikke korrekt, at jeg burde kunne skrue hhv. op og ned for min fremløbstemperatur på gulvvarmen?
Dette er muligt ved at den omtalte ventil "blander" det varme vand fra anlægget med tilbageløbet fra brugsvand/radiatorer.

Fremløbet på mine radiatorer er varmt - og tilbageløbet væsentligt koldere (når jeg følger på rør). Dette gælder ikke på gulvvarmen - her er fremløb og tilbageløb nærmest lige varme - hvilket for mig indikerer, at der er noget galt med ventil eller andet?


Jeg er ikke VVS - blot en akademiker, der bare gerne vil have en god udnyttelse af min fjernvarme og godt energiforbrug.


Mikkel
ev elmand
ev elmand
20258 7480
Den omtalte termostat kan styre temperatur som kører rundt i gulvvarmen. Og det er væsentligt at den er så lav som muligt, indtil i fryser. 28-30 grader eller lidt mere om vinteren.
Der er ikke noget vand fra retur på radiatorer der iblandes gulvvarmen.
 Du skal se det som en selvstændig kreds med egen pumpe. Man kalder det for en blandekreds. Når varmen er brugt i vandet så lukker omtalte termostat lidt ny varm vand ind, og det "skubber" så lige så meget vand ud af gulvvarme systemet. 
Dine radiatorer har meget højere temperatur, og der lukkes kun meget lidt vand ind af den termostat der sidder på radiator. I bunden er der så koldt og det er den retur temperatur der kan mærkes.
Hvis samme system skulle gælde for gulvvarme så ville du ikke kunne færdes i den ene side af rummet men fryse i den anden side. 
God udnyttelse er at indstille så retur temperatur er så lav som muligt ud af huset. Altså mærke hvor der kommer varmest vand mod returen og regulere lidt der. Men det er altid et kompromis imellem det billigste forbrug ( lukke helt og fryse) og så det forbrug man bør have for at det er komfortabelt.
  Og så naturligvis at styre / lokke teen-age børn ud af badet inden bankkontor er helt tømt.  



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
mikledk
mikledk Trådstarter
16 8600
Kære Erik

Tak for din besked - og uddybning.

Er det korrekt, at fremløbstemperaturen bør falde når jeg skruer termostaten helt ned?
Pt. har jeg lukket/skruet helt ned - men tænker, at der går lidt tid inden temperaturen på gulvvarmen falder.
Hvis termostat og ventil virker på gulvvarme, skal retur-røret fra gulvvarmen så ikke være koldere end fremløbet, når jeg lukker ned for tilførsel af varme, eller misforstår jeg noget? Pt. er det ikke tilfældet.

Bonus spørgsmål :)
Igen, jeg har ikke forstand på VVS, men på dette billede med tre termometre, er det så ikke fra venstre: brugshaner; varme frem til radiatorer og gulvvarmkreds; yderst til højre tilbageløb.

Kan det passe, at tilbageløbet ligger så højt - nærmest samme temperatur som fremløbet?
Eller er det fordi, at forbruget (liter i timen) er meget lavt?


Mikkel
Steensen
Steensen
2444 8700
Med gulvvarme gælder det som erik skriver, om at holde en stabil temperatur i gulvet, med så lille et fald i temperaturen på vandet som muligt, men så stort et flow igennem rummet som muligt, aht. komforten og oplevelsen af at gulvet er lige varmt over det hele.
så du kan godt have 2000L/h flow i dine gulv kredse, men f.eks. kun 20L/h som forsyning ind i din gulvvarme shunt fra dit fyr/fjernvarme unit. Det er det som blandesløjfens pumpe har til formål at sørge for det store flow, mens centralvarme pumpen levere til radiatorerne og blandekredsen, hvor den omtalte termostat ventil bestemmer hvor meget der skal ind i blandekredsen.

måden det tynde kapilær rør er bøjet rundt langs med ventilen, kan have resulteret i det er blevet utæt, så termostat ventilen ikke længere får signal tilbage, hvilket resulterer i din problematik med du ikke kan styre din fremløbs temperatur mere.

 

ev elmand
ev elmand
20258 7480
Den temperatur på 36 grader som vises på første billede helt i start af tråden er blandesløjfetemperatur. Den bør falde efter at der er skruet helt ned på termostaten. Lidt til vil der gå medens gulvet afkøles. Det giver ikke så meget mening at tale om frem og retur temperatur der, da de er stort set ens.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Der er yderligere 12 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Populært lige nu

  1. Nylakeret trægulve føles lidt ru er det normalt?
    Lav-Hus (læst 266 gange)
  2. Dum som en dør? - er i tvivl om mål
    Lav-Hus (læst 203 gange)
  3. LED spots i forskallet troldtekt med sivloft bag
    Belysning (læst 421 gange)
  4. Kvalitet (eller manglen på samme) af hulsave?
    Værktøj og maskiner (læst 213 gange)
  5. Isolering af vinduesramme/karm
    Lav-Hus (læst 327 gange)
  6. Terrassedør
    Lav-Hus (læst 281 gange)
  7. Listebeklædning på skur og vindpap
    Lav-Hus (læst 18284 gange)
  8. Garage - renovering
    Lav-Hus (læst 721 gange)
  9. Ståltag
    Lav-Hus (læst 283 gange)
  10. Hældning på gulv i et lille badeværelse
    Lav-Hus (læst 250 gange)
Video

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis