Isoleret gulvkonstruktion af træ i skur

Kære LDS'ere

Vi går med planer om at erstatte vores gamle skur med et større, nyere og varmere skur/carport. Skuret skal være isoleret til frostfrit - altså med ca. 100 mm I vægge og loft - og noget i gulvet. Og det er her mit problem opstår. Jeg vil helst have en trækonstruktion, og ikke støbe gulvet - og jeg vil helst at overfladen af gulvet holdes i niveau - konstruktionen skal altså bygges under jordhøjde.

Fra andre indlæg på disse sider, og andre steder på Google, har jeg læst mig frem til at jeg bør grave ud - ca. 200-250 mm - lægge fliser i bunden - stille trykkede spær på tværs (95 eller 145 mm) - isolere med polystyren mellem spær - dampspærre på oversiden - lægter på for ventilation og gulvbrædder/plader på toppen. I jorden langs siderne af skuret skal der nedsættes eternitplader for at undgå besøg af små gnavere.

Men hvordan sikrer jeg at spærkonstruktionen under gulvet ikke går til i fugt? Skal det hele pakkes ind i en dug der lægges mellem fliser og spær og føres med op i bunden af væggene? Eller skal jeg grave yderligere 50 mm ud og lægge på sten/grus for at undgå fugt stiger op?

Stolperne der skal bæres skuret sættes på punktfundering, og føres så langt ned, at der ikke er kuldebro mellem gulvets isolering og væggenes - og så opstår samme problem med at undgå fugt i væggene, da de føres ned under jordhøjde.

På forhånd tak for alle råd!

/Henrik
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis