Kære kloge LDS'ere,
Jeg har kastet mig ud i et projekt hvor jeg skal opsætte 50mm Skamowall plader op på væggene i et bryggers. Årsagen er at især soklen bliver meget kold om vinteren og kuldebroen gør at der dannes kondens på indersiden af væggen med fugt og skimmel problemer til følge.
Jeg er ved at være der hvor jeg kan påbegynde montering af pladerne efter den udmærkende guide på Skamowalls website (https://www.skamowall.dk/montering/) og her er så mit spørgsmål:
De nævner at man skal have 5mm luft mellem den nederste Skamowall plade og gulvet. Pladerne/væggen skal pudses med diffusionsåbent puds (og males med diffusionsåben maling) efter montering. Skal man bare have luft under pladerne når det er helt færdigt - eller skal/kan de 5 mm under pladenre lukkes med puds, fuge eller lignende efter montering? Bud/ ideer er velkomne.
Mvh
Simon