Egetræsbord oliebehandlet

Hej jeg har et Ege træs bord der er olie behandlet med klar olie
Jeg vil gerne farve det sort, men så man stadig ser træ strukturen igennemhvordan gør jeg det?????

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til LDS!

Jeg flytter lige din tråd til gruppen Lav-Hus. Der er større chancer for svar dér.

Mvh. AllanE
Til eg kan der være en fordel at anvende garvesyren i træet, hvor du bibeholder træstrukturen, men træet gennem farves.

Både salmiakspiritus og kaudisk soda kan anvendes, men brug en svag opløsning. 
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Afslibning og ny oliebehandling med sort-pigmenteret olie.
Du kan bruge den perhans anbefaler, bruger selv Junckers og har gode erfaringer med den. Hvor mørkt det skal være afhænger af hvor mange genbehandlinger du giver det.

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Har prøvet begge dele. Salmiakspiritus giver en markant åretegning, men ikke på splintved, hvor kaustisk soda farver mere jævnt.

Væske fra salmiakspiritus giver en sortfarvning til forskel fra salmiakdampene, der giver en rødbrun farve afhængig af dampenes temperatur.

Dampe fra kaustisk soda fungerer ikke. Resultatet bliver gråt og grumset.

Til borde af eg, hvor det må formodes der er et vist slid, vil jeg være tilbageholdende med pigmentbehandling. Det slides for hurtig af.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvad ville blandingsforholdet hvis man bruger kaustisk soda være? Er det vand man fortynder med? Ville det være muligt at sende dig et billede af bordet? Og har det betydning at det allerede er mættet med olie? Mange tak for alle svarene indtil vidrer😊

Umiddelbart vil jeg sige, at hvis du går med salmiakspiritus eller kaustisk soda, ville det nok være en fordel, hvis du kunne finde et andet stykke egetræ og prøve på, så du kan se resultatet inden du gør det med bordpladen.
Jeg har også haft brugt begge dele, men den sorte farve, som du ender med, ligner i mine øjne slet ikke den sorte farve, som er moderne i dag, hvor det er mere gennemfarvet, hvilket kun fåes med olie. Men med kaustisk soda og salmiakspiritus kan man få et mere dramatisk udseende - men ikke så sort som olie.
Men samtidig skal man være meget opmærksom på (som Rantzau også peger på), at hvis der er noget splinttræ i pladen, så tager det slet ikke farve, som den del, der ikke er splinttræ. Det er slet ikke udsædvanligt, at der er splinttræ i egetræsbordplader. Splinttræ ses som mere lyst og uden megen åretegning.
Dernæst skal du være opmærksom på, at ved behandling med salmiakspiritus eller kaustisk soda, så giver det farve men ikke beskyttelse. Så efterfølgende skal det have behandling af en eller anden art.

Kurt B. Andersen
Det er vigtigt som Kurta nævner, at få fornemmelsen på et andet egestykke inden du kaster dig over bordet. Jeg glemte også at nævne at behandlingen som jeg beskrev kun giver farve. Det er olien der giver beskyttelse. Det er også olien der giver den endelige sorte farve.

Varm salmiakspiritus (ca. 40 grader) øger indfarvningen i dybden, som igen gør bordet mere modstandsdygtigt for almindelig slid og rengøring. Afdækning med plast hindre salmiak afdampningen som igen kan øge effekten. En varmepistol kan også gøre nytte.

Indfarvningen kan gentages for at få en dybdevirkning. Vær opmærksom på, at indfarvningen kan fortsætte et stykke tid afhængig af indholdet af garvesyre. Gamle egetræsborde kan tilføjes mere garvesyre ved at pensle med en kraftig the opløsning, men resultatet er uforudsigeligt.  

Selv har jeg udtræk fra egespåner og bark i syltetøjsglas stående i det kemiske beredskab.

Der er grænser for hvor sort eg kan blive uden det går ud over åretegningen. Derfor er det en god ide at lave forsøg inden for at få fornemmelsen af procedurerne.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Synes det lyder super spændende med bade egetræ i salmiakspiritus eller kaustisk soda, han kun prøvet at ryge egetræ (salmiakspirtus dampe) som bliver rigtigt flot brunt men også har den udfordring at splint træet ikke tager imod og forbliver lyst. Jeg vil dog lige igen slå et slag for Rubi Monocoat eller lignende produkter, som jeg mere er en mere sikker og enkel metode da de netop lægger et pigmentlag ovenpå træet, som giver et mere ensartet udtryk, samtidigt med at det giver en beskyttende hård voks overflade, der forhindre at pigmentet slides af og iøvrigt gør det meget modstandsdygtigt overfor snavs og ridser.

Hvis du ender med at vælge den kemiske behandling, salmiakspirtus/kaustisk soda, så ville det være rigtigt interessant hvis du kunne lægge nogle billeder op af resultatet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis