3-faset el i tavle - 10A og gennemstrømningsvandvarmer

Hej 😃

Jeg sidder og venter på en assurandør og på at noget mørtel tørrer, og fordriver tiden med at kigge på gennemstrømningsvandvarmere.

Jeg overvejede, om jeg skulle ønske mig denne her fra resten af familien til jul (er på et seriøst spinkelt budget) - https://www.amazon.de/-/en/gp/aw/d/B07N33XQF8/ref=sspa_mw_detail_4?ie=UTF8&psc=1&th=1

Sådan en suger jo en seriøs mængde strøm, når den går i gang. Der er flere varianter af den, fra 11/13 til 24/27 kW (forstår i øvrigt ikke, hvad det med to tal skal betyde... Måske varianter i volt rundt i verden?), som står listet i deres datablad med "fuse protection" fra 16 til 40 A.

Så spekulerer jeg bare lidt... For når jeg kigger på min eltavle, ser den sådan her ud:

Umiddelbart kan jeg konstatere, at jeg enten skal vælge en mindre model end den største, eller have opgraderet hoveddimsen på tavlen, for den bliver sur efter 40A. Jeg tænker, at få en elmand ud at skifte hvad der er nødvendigt, men jeg undgår helst unødige udgifter, for mit budget er ret stramt, så hvis det er meget dyrt at opgradere hele tavlen, vil jeg nok hellere vælge en mindre vandvarmer... 🤔

Men anyway, så studser jeg over, at de to tre-faser i tavlen er hhv. 10 og 16 A, og sådan en vandvarmer alligevel vil have op til 40 A. Er det fordi, der er noget matematik involveret? Som jeg forstår det, er sådan en 400-voltstilslutning en sammenfletning af tre 230-voltsfaser, så når der står 10 A, går jeg ud fra at der er 10 på hver fase, og er det så sådan, at Bosch i deres datablad har lagt de tre faser sammen? Jeg tror jeg er rimelig hjernedød at høre på, hvis du læser det her og er elektriker, det er bare lidt sort for mig det hersens el. Og for noget tid siden blev jeg skolet i at når det kommer til sikringer, så er watt og volt irrelevante ift. ampere på sikringen - altså forstået på den måde, at en 10A-sikring springer ved 10A uanset spændingen, og dermed også ved forskellige "watt-belastninger." Det er derfor, jeg spørger - jeg antager at min intuition (primært forvirring) er forkert.

Er der i øvrigt nogen, der har en idé m, hvad det vil koste at få en elmand til at ordne sådan en sag? Den 10-ampere-gruppe er ikke i brug fremover, og tænkte derfor den kunne blive brugt til formålet efter en evt. opgradering af den. Så tavlen skulle opgradere, og der skulle tilsluttes en vandvarmer.

Hvis det er meget dyrt, udsætter jeg nok projektet, men det kunne være en fed julegave, for så kan jeg fjerne en kæmpe, gammel kedel-vandvarmer, som er i vejen for at jeg kan sænke og isolere loftet 😊

Nå, beklager romanen, og tak på forhånd for input 😊
Hej 😃 Jeg sidder og venter på en assurandør og... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Når jeg kigger på billedet af gruppetavlen ser jeg ingen hoved-sikring. Der er en lidt fejlagtig opmærkning
"HPFI maks. 40A"  Et HPFI kan ikke "styre" maks. belastning og siger ikke noget om hvad der sidder foran af sikringer. Det er bare meget almindelig størrelse på hpfi og der kan sagtens sidde 25 A sikringer foran. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
De 40 A angiver HPFI kontakters brydeevne , det kan kun være et problem , hvis der er tilsluttet et meget stort antal hovedafbrydere efter HPFI og alle med et stort forbrug .................

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Tak for yderligere info her. Jeg tror mit hoved-takeaway fra alt det her er, at det bestemt ikke bare er "lige sådan," og det bedste jeg kan gøre, er at snakke med BOFA og få en elmand ud at kigge, når og hvis jeg engang når til den konklusion at den store Metro-basse ude på toilettet skal skiftes ud, måske til en gennemstrømningsvandvarmer.

Det har været super at få jeres feedback! Tusind tak, allesammen :)
ev elmand skrev den 14-12-2020 10:47:58

Når jeg kigger på billedet af gruppetavlen ser jeg ingen hoved-sikring. Der er en lidt fejlagtig opmærkning
"HPFI maks. 40A"  Et HPFI kan ikke "styre" maks. belastning og siger ikke noget om hvad der sidder foran af sikringer. Det er bare meget almindelig størrelse på hpfi og der kan sagtens sidde 25 A sikringer foran. 

 Kunne den sikring i øvrigt sidde uden for huset? I min lejlighed på Nørrebro sad aflæseren indenfor, men i Rønne sidder den i en kasse udenfor, og der er to kasser — én med en aflæseren magen til den på Nørrebro, og så en anden én med et eller andet i. Jeg har ikke kigget nærmere, og lige nu er jeg i København, så jeg kan ikke tjekke det, men måske giver det mening at have en hovedsikring derude?

Det er sikkert det elfolk kalder en gravsten , der er der din stikledning er tilsluttet med  sikringere..............

Mvh S.H.
Hvorfor udsætte noget til i morgen , hvis man kan få andre til at lave det idag............
Nu får du også lige lidt input fra en der rent faktisk har fået installeret sådan en vandvarmer!
De findes i forskellige størrelser og til vores sommerhus har vi været nødt til at vælge medium modellen fordi den store ville trække for meget strøm. Vores almindelige installation kunne række til en effekt på 15-17 kW og i vores vandvarmer er det muligt at indstille mellem 3 effekt indstillinger hvor denne vist nok var den midterste. Den autoriserede elinstallatør satte en 32A sikring foran. 
Den kan derefter levere ca 8 l/min men vi har sat den til 45 grader og så giver den lidt mere og det er tilstrækkeligt til en bruser, men man skal helst ikke samtidig bruge varmt vand i andre aftapningssteder, for så falder temperaturen i bruseren noget. Den lavere temperatur reducerer også kalksamlinger i vandvarmeren væsentligt. 
Valget af gennemstrømningsvandvarmer bunder i at den skulle være i et smalt skab og det var ikke længere muligt at finde en vandvarmer med samme mål som den gamle og som kunne være i skabet.  
Vi er glade for løsningen fordi der er varmt vand med det samme man ankommer til sommerhuset, også om vinteren og der er ubegrænset varmt vand (ikke begrænset til f.eks. 30 l. i alm vandvarmer som vi havde i skabet før)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis