Hej alle,
Jeg er ny her og kunne godt bruge hjælp til et spørgsmål, jeg har svært ved at besvare ved almindelig google-søgning.
Jeg bor i en etageejendom med udsugningskanaler til emhætter uden motor. I forbindelse med nyt køkken har jeg rykket kogepladen hen til et andet område i køkkenet og derfor fået installeret en recirkulationsemhætte over den nye kogeplade. Jeg fik håndværkerne til at montere et gitter/dæksel i væggen foran udsugningskanalen, som den gamle emhætte var koblet på. Jeg tænkte, det var fint med noget naturlig udluftning og så blev jeg heller ikke koblet helt fra ejendommens udsugning.
Problemet er, at udsugningen fra "hullet i væggen" larmer ret meget (meget mere end gennem den gamle emhætte). Det er virkelig en irritationsfaktor. Gitteret kan lukkes, men det bliver larmen kun værre af. Har I nogle gode råd? Jeg har læst, at man kan installere en lyddæmper på røret (som denne
https://www.wattoo.dk/lyddaemper-slu-160-300-iso50-353971160). Vil dette være en mulig løsning? Eller kan man sætte et stykke stof eller noget foran røret, så det suger/larmer mindre?
Håber, I kan hjælpe
Mvh LouisLitt