Nyt tag på eksisterende konstruktion

Hej
Jeg håber, at jeg kan få lidt afklaring(og ro i sindet) ved at skrive spørge her på siden.
Sagen er den, at jeg har fået lagt nyt tag på mit hus fra 1972. Tømreren havde lavet en beregning der viste, at spær og bjælkelag kunne bære at gå fra let til tungt tag.
Nu er jeg efterfølgende kommet i tvivl om det er korrekt fsv. angår bjælkelaget.
Spændvidden er nemlig beregnet ud fra forskellen mellem skunkstolperne(som er fastgjort i spær og rem) og ikke mellem de to ydermure.
Ud fra min opfattelse, vil skunkstolperne ikke gøre nogen forskel i hvad spændvidden skal være, da trykket på remmen må være det samme.
Er der nogle herinde som kan opklare det - og evt. komme til anvisninger til hvordan jeg løser det(uden at udskifte taget til et let igen)
mvh
Michael
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
den er god nok som han har udregnet fra
bæreevnen skal regnes ud fra det længste spænd mellem bærepunkter og hældning
skunkstolperne er jo nok bærende , så beregningen laves herfra
Du skal have ro i maven. Derfor ringer du til en statiker på mandag og får ham til at lave en beregning på de nuværende spær og glemmer alt om den beregning fra 1972. Ja, det koster i omegnen af 5000 kr, men så kan du med sove roligt om natten.
bredker skrev den 28-11-2020 15:07:01

den er god nok som han har udregnet fra
bæreevnen skal regnes ud fra det længste spænd mellem bærepunkter og hældning
skunkstolperne er jo nok bærende , så beregningen laves herfra

 I min optik er det ikke korrekt det du skriver. Skunkstolpen er ikke bærende for spærfoden. Derfor skal der ved spændvidde regnes fra rem til rem. 

Når det så er sagt, så skal trådstarter nok ikke være nervøs for at det ikke holder. Når du skriver bjælkelag, så går jeg ud fra at der er 1. sal på huset, og så er spærfoden/bjælkelaget dimensioneret efter det, og burde derfor være stor nok.

Når der er skunkstolper går jeg ud fra at det er hanebånds spær.
Du har jo de skrå spær som taget ligger på, det vandrette bjælkelag, remmen over muren som bærer det hele samt nogle skunkstolper som går op fra bjælkelag og på spær et eller andet sted. Desuden er der sikkert en vandret bjælke imellem de 2 sider længere oppe som kaldes hanebånd.
Understøtning på spær består så af spær der mødes i kip og længere nede hanebånd (hvor kræfter fra 2 sider ophæver hinanden)  længere nede skunkstolper som støtter spær og hvor kræfter går ned på bjælkelaget. Alle nedadgående kræfter ender naturligvis på remmen.
Det er meget sjældent at remmen og murværk er det der gør forskellen, det er mere almindeligt at det er ned bøjning på spær, når der kommer mere vægt på.
Så det er er helt korrekt at afstand ind til skunk stolpe har betydning.
Men mit råd vil også være at du hyrer en sagkyndig som kan lave en beroligende beregning. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Tak for jeres svar som gør mig mere rolig - jeg tager fat på en sagkyndig så der ikke er nogen tvivl.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis