Jeg er ikke sikker på, at MDF er godt til så stor en låge, fordi den (formoder jeg) skal hænge frit på hængsler, og så meget vægt hængt op i beslag med små skruer kan hurtigt blive et problem for et porøst materiale. Desuden kan det være svært at få kanter pæne, hvis lågen skal males. Krydsfiner ville være et mere stabilt materiale at bruge.
Hvad angår hullerne, så kunne du også for hver åbning lave to huller med en hulsav, og så skære mellemstykket væk med stiksav, så hullerne bliver pille-formede. Det ville være lettere at lave, og i min optik også pænere, men det er vel en smagssag!
Endnu en mulighed: Du kan skære en hel firkant ud med stiksav, og i denne firkant skærer du en firkant fra, så du ender med at have en ramme på et par cm, som passer i hullet i lågen. Denne ramme påklæber du så noget
tyndt stof, tyl, myggenet eller sådan noget, og kommer så denne tilbage i lågen, så luften kan passere igennem stoffet. Stoffet skal foldes om kanten, så det kompenserer for det materiale, som stiksaven har fjernet.