Hej,
Jeg er kommet i større problemer med mit varmesystem. Normalt har jeg hænderne og hovedet rimeligt godt skruet på, men denne gang er jeg kommet til kort. Så jeg søger input/gode råd til en løsning. Mit varmesystem er som vist på billedet nedenfor - ialt 350kvm med gulvvarme fordelt over 3 etager. Shunt 1, 3 og 4 er nye og har afløst radiatorer i forbindelse med en større renovation.
Problemerne er:
- Det 2 gulvvarmekredse uden shunt (ældre badeværelser) er helt kolde hvilket indikerer at de har for stor modestand i forhold til det øvrige system.
- Tænder jeg ventiler til Shunt 3 og 4 (med shunt 2 lukket) så kører de når jeg begrænser lidt på tilbageløbsventilerne. Men tænder jeg derefter for Shunt 2, så virker det hele til at kortslutte da koldt vand synes at køre den forkerte vej gennem shunt 2. (Før ombygningen virkede shunt 2 ubeklageligt).
Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert for at afhjælpe, og pt. er jeg overbevist om at der skal laves ændringer i systemet. Mine egne overvejelser på en løsning har gået på:
- Tilføje en indreguleringsventil på varmestrengen før Shunt 2, 3 og 4 således at der kommer et større trykdifferens over gulvvarme kredsene uden shunt.
- Montere en større circulationspumpe. Pt. er der en Alpha2 15-40 som jeg tænker bør udskiftes med en 25-60.
- Montere kontraventiler på den kolde side af alle shunte
Så 1000kr spørgsmålet er; hvordan får jeg alle kredse til at virke? Hvad tænker I? Hvad vil virke?
Til sidst, er nogen som kan anbefale varmeanlægs tekniker i hovedstadsområdet som har godt styr på et mere kompliceret varmeanlæg som dette? (min nuværende VVS'er er lettere forvirret over systemet, så han er ikke til megen hjælp)