Udskiftning af Fuga lysdæmper. Skal jeg bruge '0'?

Hej   ,

Jeg har på nuværende tidspunkt en ældre LK Fuga lysdæmper, som desværre ikke egner sig til dæmpning af LED. Derfor har jeg købt en LK Fuga 180 Touch IR lysdæmper. Jeg monterer den på præcis samme måde som den anden, men den virker ikke; lampen/pæren tænder ikke.
I går bliver jeg så opmærksom på at det nok er fordi den nye lysdæmper skal have '0'. Det skulle den anden ikke. Giver dette god mening og kan det være rigtigt?

Jeg vedhæfter nogle billeder, så I kan se hvad jeg har at arbejde med. Jeg kæmper lidt med at forstå måden ledningerne er ført på, men hvis jeg skal beskrive det så godt jeg kan, så ser det sådan her ud:
"dobbelt-kontakt" (hedder det det) med lysdæmper øverst og almindelig kontakt nederst. Inde fra væggen er der ført 2 sæt ledninger igennem to rør:
1)
I den gamle lysdæmper, sidder der to brune faseledninger (?) i L (den røde). En grå ledning i den midterste som har sådan et bølgesymbol med en skrå pil op (den sorte). Der sidder ikke noget i den gule, som har et billede af en pil op (på den nye lysdæmper er den blå istedet for gul og er markeret N, for nul går jeg ud fra).
Jeg formoder den grå ledning er afbryderen (hedder det det?) som går til rosetten / lampen.
2)
I den nederste kontakt går der to gange fase i rød klemme, to gange nul i sort klemme og to gange jord i grøn klemme.

Det der undrer mig, og som jeg ikke helt forstår, er at lysdæmperen og nederste kontakt er direkte forbundet med det ene brune lederkabel. Er det det der hedder at sløjfe, og hvad er ideen i det?

Jeg har så forsøgt mig med at tage en af de blå nul ledninger og sætte i nul på den nye lysdæmper. Jeg troede det ville virke. Det gjorde det ikke. Den blå jeg tog var den yderste, den der kommer fra røret øverst oppe. Er det fordi det ikke er lige meget hvilken nul jeg tager, og skal jeg istedet tage den nul der kommer fra nederste rør? Det er i hvert fald også det nederste rør den grå ledning kommer fra.

Det blev en lang smørre, og beklager hvis ikke alle termerne er korrekte. Jeg håber nogen kan fortælle mig logikken i måden ledningerne er ført og hvordan jeg kan få den nye lysdæmper til at virke. Jeg vedhæfter billede af bagsiden af den gamle lysdæmper, den nye lysdæmper, og så hvordan det ser ud med ledningerne hos mig.

Mvh,
Alexander

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu fandt jeg denne tråd - https://www.lav-det-selv.dk/forum/t/234150/s/tilslutning-af-fuga-lysdaemper-led-180 - som lyder lidt som samme problemstilling. Løsningen for brugeren her var tilsyneladende at køre nul i lysdæmper, køre nul i stikkontakt og så et lille stykke kabel der forbinder nul lysdæmper til nul stikkontakt. Er det virkelig "bare" det, og så er mit spørgsmål egentlig, hvorfor laver man denne forbindelse mellem dæmper og kontakt på båden fasen og nul?
Den ny lysdæmper skal have forbindelse til nullen, så du forbinder nullen i lysdæmperen med nullen i stikkontakten nedenunder. Forbindelsen /sløjfningen af ledningerne fase og nul er for at forsyne begge dele med fase og nul ellers virker de ikke.

fase
Tak, så i virkeligheden er det kun det ene rør der har strømførende ledninger, og det andet rør er til rosetten - korrekt?
Jeg skal lige være sikker:
Skal jeg have to ledninger i nul på lysdæmperen og to ledninger i nul på stikkontakten, ligesom der er det med fasen, så jeg fører den ene nul op i lysdæmperen og så sløjfer de to med den tredje ledning?
Eller er det tilstrækkeligt blot at sløjfe fra lysdæmper til nul på stikkontakten, hvilket jo så vil betyde at jeg skal have plads til tre blå ledninger i stikkontakten, da der lige nu sidder to.

Mvh,
Alexander
Tak, så i virkeligheden er det kun det ene rør, der har strømførende ledninger, og det andet rør er til rosetten - korrekt? 
Ja, der er korrekt. Du tager den ene blå ledning (den der kommer fra kablet med den grå ledning) ud og monterer den i lysdæmperen, så har du kun 'en blå i lysdæmper og stikkontakt. Dernæst tager du et stykke stift ledning, som du forbinder mellem de to frie huller i lysdæmper og stikkontakt.

fase
Det er smukt, så har jeg forstået det. Tusinde tak   
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis