Jeg er ved at projektere noget ventilation fra køkken/komfur.
Det er et stort køkken (ca. 50 m2) og et komfur på 110 cm, så der skal lidt sug til.
Har fundet en smed der kan lave noget rigtigt pænt i professionel standard til indedelen, men jeg kigger lidt på resten af installationen. Inddelen tænkes udført i rustfrit stål med med tre store skråtstillede fedtfiltre i en kasse på 160 x 60 cm.
Standarden siger 10 gange luftskifte, svarende til 1.350 m3/time hvilket er en ret heftig satan, men jeg tænker bare at det ikke rigtigt burde skalere direkte op, når stegeosen jo ikke belaster det fjerneste hjørne på samme måde som lige omkring komfuret.
Jeg overvejede at køre med Exhausto 200 mm tagventilator med en max på 860 m3/t og så noget lyddæmper. Det er en løsning hvor ventilationsstumperne løber op i knap 10.000 kr. + indedelen. Så en relativt kostbar løsning.
Jeg har alternativt kigget på en Termex TX motor, som er væsentligt billigere for nominelt samme kapacitet. Men jeg kan være bekymret for om kvalitet helt er på plads. Har talt med en ventilationsmand, men han er ikke meget for at udtale sig om forbrugerløsninger, men kunnekun anbefale en professionel løsning, som inkl. montering (ex indedel) ville løbe op i 50.000 tkr...
Er der mon nogen der har erfaringer med den slags løsninger og kan give nogle gode råd?
Mvh
Nicolai