Jeg er i gang med at renovere 1. sal på et 70er hus.
Undergulvet består af ca. 25mm krydsfiner med fer og not, lagt direkte på spær. Spærafstanden er ca 85cm.
Jeg er i gang med at hive alle søm op og erstatte dem med skruer, da det knirker en del, men samtidig føles gulvet også træls at gå på- især når man sammenligner med det ene rum der er lagt plankegulv. Da der skal lægges gulvtæppe, vil jeg gerne forstærke og forbedre det lidt.
Hvordan gør jeg det? Jeg tænker at den optimale løsning er at tage pladerne op, og forstærke med babyspær på tværs af eksisterende med 60cm c/c, men det er også et stort arbejde. Kan jeg evt. slippe afsted med at smide et nyt lag gulvspån oven på det eksisterende? I så fald, vil 10-15mm spån overhovedet afhjælpe, eller skal jeg op i 22mm?