Varmekilde til opvarmning samt frostsikring af garage

Hej,
vi er netop flyttet inybygget hus med tilhørende garage på cirka 55m2 (indvendig mål). Garagen er uden nogen fast varmekilde, men er isoleret i gulv, vægge og loft som selve huset. Vinduer er også samme type som i huset, og dør udenfor er alm facadedør. De 2 porte er fra Aros Porte og vist udemærket isoleret også.

Nu har der været nogle dage og nætter i sidste uge hvor det har været ret koldt udenfor, og uden nogen varmekilde i garagen er den selvfølgelig også tilsvarende kold når vi går derud.

Vi får en lille fryser ud i garagen og stå, og den vil naturligvis generere en smule varme, og nogle mener at det vil være nok til at holde rummet frostfrit. Jeg tænker dog at købe en eller anden form for varmekilde (varmeblæser, olieradiator, ...?) med termostat der kan frostsikre og lidt til.

Jeg vil desuden gerne lejlighedsvis kunne skrue op til fx 20 grader, da garagen også fungerer som værksted.

Når rummet er så stort, skal jeg så ud i en varmepumpe? Eller hvor langt vil jeg komme med fx en 2000w olieradiator... vil den kunne holde rummet på 5-7 grader i løbet af en kold vinter? Vil den kunne opvarme rummet til fx 20 grader indenfor en time eller to? Skal jeg evt supplere med en gasvarmer for hurtig opvarmning når jeg skal arbejde i garagen og det er meget koldt udenfor?

Beklager hvis det er dumme spørgsmål, men har ingen anelse om watt og effekt og hvordan jeg selv kan regne på det - og vil ærge mig over at bruge en masse penge på forskellige løsninger der ikke fungerer :)

Håber nogen kan komme med lidt input :) 

Mvh.
Morten
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad opvarmes resten af huset med ?

Umiddelbart tænker jeg at en kalorifere vil være en mulighed:

Eller en luft/luft varmepumpe. Men den koster jo en del i anskaffelse


Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Resten af huset opvarmes med fjernvarme.

Og ja tænker også en luft/luft varmepumpe helt sikkert ville kunne klare jobbet - det har jeg set hos bekendte med væsentlig dårligere isolerede rum. Men det der afholder mig fra den løsning er økonomien som du også selv nævner, da det jo koster en del at købe og få installeret.

Kalorifere har jeg ingen anelse om hvad er, men vil da lige søge lidt info på :) 
Hvis det kun drejer sig om at holde en nogenlunde isoleret garage/værksted frostfri og en gang imellem varme op til 20 gradet under fx arbejde er det overkill at installere varme eller købe varmepumpe løsninger.

Bare det faktum at du har en fryser stående vil jeg tro er nok til at garagen kan holdes frost fri. Hvis det måtte vise sig ikke at være nok kunne du sætte en billig olieradiator til de få dage hvor ekstra varme er påkrævet til at holde det frostfri. Når jeg skriver olieradiator mener jeg en sådan type: https://www.harald-nyborg.dk/produkt/olieradiator-9-ribber-1 Husk at finde en radiator hvor termostaten kan skrues langt nok ned så du ikke finder en radiator hvor minimum temperatur er fx 15 grader.
Når jeg vil anvende en olie radiator fremfor fx en varmeblæser er det pga støv/brandfare ved brug i garage.
Når du en gang imellem skal have 20 grader fordi du skal arbejde i værkstedet kan en almindelig gasovn som fx https://www.harald-nyborg.dk/produkt/gasovn-4200w hurtig hæve og holde temperaturen de timer du skal bruge varme.

Prøv at købe et biligt inde/ude termometer og sæt op i garagen https://www.biltema.dk/kontor---teknik/termometre/udendors-termometre/termo-hygrometer-indeude-2000036346?gclid=Cj0KCQjw8rT8BRCbARIsALWiOvRchfOMjvGwdRglmzPhnxz6b7gO3Fi43plztdDe9RiTPyCPcc6uiTsaAo9WEALw_wcB
Der er hukkomelse funktion og dermed er det let allerede nu at se hvor meget varmere garagen er end udendørs temperaturet og på den måde se om du om du overhoved har (vil får) et problem med at holde garagen frostfri.

@Hensan - mange tak for inputs. Tænker nemlig også en varmepumpe vil være lidt for meget, og faldt selv lige over de her gas- og petroleumsovne som skulle være noget mere økonomiske til at varme op med end fx elvarme. Og det er netop blot for at kunne smide 20 grader på derude en kold lørdag i januar hvor jeg skal stå og arbejde med et eller andet. Resten af tiden vil 7-8 grader nok være fint.

Garagen er isoleret som huset, så der er cirka 400 i gulv og loft samt 250 mm i vægge, så isoleringen af rummet er ganske fornuftig, og arkitekten mente også at en ekstra fryser i garagen nok vil danne nok varme til at rummet holdes frostfrit året rundt.

Det er en super god ide med en af de der termometer' som har hukommelsesfunktion, og så prøve at holde lidt øje med hvordan temperaturen er hhv. inde uden varme og udenfor.

Jeg har i anden forbindelse købt en form for temperatur styring som jeg måske kunne bruge til en olieradiator. Den sættes i 230v, har en temperaturføler, og så er der to 230v udtag fra den, den ene aktiveres hvis temperaturen når under en grænse man opsætter, og den anden aktiveres hvis temperaturen når over en anden grænse man kan sætte op. Hvis det bliver nødvendig med en lille olieradiator, så kunne jeg nok smide den imellem og blot få den til at give radiator strøm når temperaturen når under fx 6 grader. Og så en gasovn (noget billigere end petroleumsovern ser det ud til) til når der skal arbejdes derude og det er rigtig koldt udenfor :)

Jeg tror det er der den lander - men først lige undersøge med termometer om det overhovedet bliver nødvendig med radiator også.

Mange tak
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis