Mystisk mulig utæthed i brugsvandinstalllation

Jeg har muligvis en meget lille utæthed et eller andet sted i min brugsvandinstallation på ca 2 l i døgnet. (vandmåler køre ca 0,5-1dl i timen selvom der intet forbrug er) Der er ingen dryppende vandhaner eller løbende toiletter
Det mærkelige er, at forbruget fortrinsvis er om natten og at det stopper om dagen.
 
Det skal nævnes at jeg har et ældre solvarmeanlæg, og når dette kører, er der intet forbrug (vandmåler står helt stille).
For at være sikker på at det ikke er solvarmeanlæggets sikkerhedsventil der lukker vand ud, har jeg i et par døgn blokeret denne, men det har ikke ændret noget. (blokeringen naturligvis er fjernet igen)

Jeg kan ikke forstå vandmåleren kan køre i små ryk om natten, men ikke om dagen når solvarmeanlægget kører, men måske er der nogen herinde der kan gennemskue hvad der sker?????

Jeg har haft kontakt til min VVS mand, men han har ingen forklaring.

Jeg kan sagtens leve med at at der ryger et par liter ud i døgnet, men er der en utæthed bliver den jo ikke mindre med tiden.

Jeg har muligvis en meget lille utæthed et eller... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
djaydjay skrev den 16-10-2020 16:52:07

Det er nok lidt hypotetisk, men hvis der en mikroskopisk utæthed i solvarmespiralen, så kunne der presses vand fra brugsvand ind i solvarmekredsen, hvor det så forsvinder gennem sikkerhedsventil på solvarmekredsen.
Grunden til det sker om natten, er fordi da er trykket mindst i solvarmekredsen, og vandværkstrykket kan så presse lidt ind i solvarmespiralen.
Måske lidt langt ude, men en beholder under den eller de sikkerhedsventiler, som er på solvarmeanlægget vil afsløre om der presses vand den vej ud. 

 Det vil jeg sandelig ikke håbe, idet der så vil gå solfangervæske ud i brugsvandet når det går hedt til. Det kan blive op til 110 grader i solfangerne på en solskinsdag. 

Men det er da værd at prøve.. 
Hvad med naboerne har de f.eks. samme problem?
De små ryk du oplever ved/for vandmåleren kan måske også stamme fra et pludseligt stort forbrug on/off, ude på ledningen, som giver pludselig trykvirkninger.
I så fald burde du kunne se det hvis du har et tryk manometer på din vandledning.
Er der f.eks. industrivirksomheder, i dit område, som f.eks. om natten, bruger periodisk meget vand?
Normalt sidder der kontraventil ved vandmåleren. Enten "indbygget" i vandmåleren, eller separat kontraventil ved måleren. Det rigtige er er en kontrollerbar kontraventil som ofte monteres i forbindelse med målerudskiftning.
Er kontraventilen ikke i orden, kan vandmåleren godt måle forbrug, selv om der intet bruges. Det skyldes de små trykvariationer der uundgåeligt vil være i forsyningsnettet.

Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis