Gips om hanebånd

Det her bliver nok et super indlysende spørgsmål, for folk der har styr på at sætte gips op, men jeg er desværre ikke en af de typer endnu :)

Vi skal have lavet loft til kip med synlige hanebånd. Vi er dog så heldige at der allerede er lavet gips op til ca. 5 cm under hanebåndene da der før har været fladt loft. Denne gips vil jeg gerne fortsætte, men hvordan skærer jeg gipsen bedst så jeg også får gips imellem undersiden af hanebåndet og den eksisterende gips? Er der et trick eller et det "bare" at skære en masse små stykker og placere et under hvert hanebånd og spartle sig ud af det?

Bonus spørgsmål: Hanebåndene er klassisk 60-70'er med 2 brædder 3/4"x5" - et på hver side af spærhovedet. Hvordan får jeg gips ind imellem disse (ca 75mm mellemrum)?

Alt erfaring, anbefalinger og råd modtages med kyshånd   
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg synes du skal fjerne alt det eksisterende og starte forfra. Start stort, og slut med de små ting, så giver det som regel sig selv.
​Du kommer til at bruge rigtig meget tid på at skære den eksisterende gips til. Der er vel også noget med en dampspærre der skal sidde korrekt og være tæt..?

Til dit bonuspørgsmål tror jeg det kræver et billede :)


 

Tror ikke helt jeg forstår problematikken men du skal ikke skære en masse små stykker, det bliver ikke pænt, skær så store stykker som muligt, selv om det måske er lidt mere besværligt.

Hvis du sætter en plade op der går ind både for oven og nedenunder hanebåndet, som et U, kan du efterfølgende sætte et par træklodser bagved gipsen, imellem de to brædder der udgører hanebåndet og skrue klodserne fast forfra så 2-3 cm stikker fra i mellemrummet mellem brædderne. Nu kan du så skære et stykke der passer mellem brædderne og skrue det fast i den del af klodserne der stikker frem imellem brædderne. Lidt svært at forklare på skrift men forhåbentlig forstår du fremgangsmåden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Den øverste gips plade som allerede sidder der, skal skæres lige af og midt på en forskalling. Så skal der forskalles imellem spærene ud for midten af hanebånd eller lidt højere. Der skal naturligvis også isoleres og forskalles længere oppe.
Første gipsplade kan så blive fuld bredde ( 120 cm ) og ca. 20 cm i højden. ( 7-8 cm under spær og så op til midt på den nye forskalling ) Der skal så saves hakker ud i den så den passer med hanebåndene.
Højde på hanebånd er så ca. 12,5 cm så den skrå højde er nok 18 cm
Når resten forskalling er på plads laver du nogle stykker " mellem" forskalling 5 x ca 45 cm der kan passe imellem dine 2 hanebånds dele og kan gå ned og fastgøres til forskalling under hanebånd og til næste forskalling over hanebånd.
Den stump gipsplade der så skal være imellem de 2 hanebånds dele kan sagtens limes på denne
" mellem" forskalling da det ikke er nemt at skrue ind imellem hanebåndenes 2 dele.
Når dine hanebånd er lavet som du beskriver er de sikkert ret regelmæssige, men ældre hanbånd kan være meget runde ( bom kantede ) og her er det en fordel at have en kontur måler eller facon måler. Men den kan man tage " et aftryk " af spærets profil og tegne denne op på gipspladen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også