Let gulv til badeværelse

Hej

Vi er ved at renovere badeværelse i stueetage over kælder. Gulvkonstruktionen er over årene blevet temmelig høj, og vi vil gerne trække nyt afløb fra køkkenet, så vi har besluttet at udskifte kældergulvet.

Jeg har læst herinde og andre steder, at nogle foretrækker betongulv ift. stabilitet i badeværelser og rum mod nord (som her) og andre anbefaler let gulv pga. varmeforbrug, hastighed, vådrumseffekt, isolering og samspil med de øvrige lette gulve i huset.

Vi hælder mest til let gulv opbygget af spær, finer/plade, 30 mm wedi preline med forfræsede spor, vådrumsmembran og fliser. Ud mod de 2 ydermure vil vi endvideres smide 30 eller 50 mm wedi på. Vi vil så sikre det rigtige fald i tilpasning af spær og pladerne.

Spørgsmålet er, om det er en holdbar løsning til badeværelse (og gang, hvor vi skal lave tilsvarende) og om den er at foretrække? Der burde være plads til begge løsninger.

Vil meget gerne høre andre bud? :-)
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender du afstanden mellem dine spær/bjælker i bjælkelaget? Og hvilken tykkelse plade tænker du som underlag?
Anyways, jeg er fan af den lette løsning. Indstøbt gulvvarme er lettere og billigere at lave, men den lette vinder på alle andre parametre...
Men hvis der er budget til at smide Wedi på væggene, er det jo ikke pris der er issuet - men nu er det vel kun i vådzonen de skal på væggen ikke...? (retorisk spørgsmål af hensyn brand samt isoleringsevne vs. pris).

 

Der skal laves spærkonstruktion mellem ydervæg og jernbjælke - afstanden er ca. 1,40 m. Vi kan lave konstruktionen imellem, så det passer, så jeg ved ikke, om det er 30 cm ml. spær? Pladen er jeg ikke sikker på, hvor tyk den skal være?

Jeg hælder mod let gulvvarme, er bare bekymret for, er nok mest bekymret for, om det er solidt nok med 10 mm fliser ovenpå. Jeg kan også se, at nogle ligger en gulvgipsplade ovenpå wedi-gulvet.

Vi tænkte på at smide WEDI på væggene udenfor vådzonen også, for at få isoleringseffekten med (meget kolde mure). De kan nok kun være på den ene væg i vådzonen pga. pladsmangel, så der skal vådrumsgips på de 2 andre.
Hvis du laver 30 cm. mellem spærene og lægger en 22 mm. spånplade med fer-not, så skal du ikke være bekymret for om det holder. Du skal bare sørge for pladerne har fuld kontakt til spærene over hele linien. Hvilken dimension spær har du plads til?

Wedi pladerne som du limer og skruer oven på, sørger for afkoblingen til pladerne og Wedi-pladerne er dimensionsstabile. Så det er rigtig fint :)

Hvis du smider Wedi på væggene skal du tænke på brandkapsling. Vil du lægge to lag gips uden på? Og her var min pointe, at det er en dyr løsning at vælge Wedi, hvis der alligevel skal gips eller et godkendt puds-system uden på. Her skal du tænke i almindelig indvendig efterisolering og de forbehold det nu indebærer for din konstruktion, hvilket også gælder med Wedi pladerne.

 

Så har vi fjernet gulvet.

Der er plads til 20 cm spær. Min kammerat foreslår 35 cm omellem og bruge Lewis-plader. Dernæst betonlag til at lave faldet efterfulgt af WEDI Preline.

Er det en god løsning?

Ift. gips tænker vi kun at køre vådrumsgips de steder, hvor der ikke skal Wedi på - 1 lag. Der er mur bagved, så er ikke sikker på om der er risiko ift. brand?
Det er en glimrende løsning, hvis man gerne vil have beton under. Men den er dyr og mere besværlig, sammenlignet med en let konstruktion. Jeg ser det ultimativt som et temperamentsspørgsmål, ikke om det ene nødvendigvis holder bedre end det andet. 22 mm. gulvplader vil bære gulvet lige så fint som svalehaleplader og beton, med den afstand mellem spærene.

Når vi snakker brand er det ikke så meget et spørgsmål om det bagved brænder - det er om det ilden først får fat i, brænder, udvikler røggasser etc. Du skal beklæde dine WEDI plader med 1 lag gips direkte på - hvorfor jeg siger det virker som spild af penge at isolere alle ydervægge med WEDI. Jeg forstår godt brugen af WEDI i vådzonen eller steder du ellers ønsker fliser fra gulv til loft.

 

Annonce
OK nu er jeg med - tror vi nøjes med gips på væggene så :-)

Hvis vi anvender 22 mm gulvplader på gulvet - hvordan sikrer man så korrekt fald? Wedi-pladerne med varmespor er uden fald, så jeg tænker, at der enten skal støbes fald ovenpå gulvpladerne eller spærkonstruktionen skal tilpasses, så gulvpladerne kan ligges med fald? Hvad er bedst / smartest / mest solidt?
Hvor stort er badeværelset / hvor mange meter skal der laves fald over? Ved små områder kan det laves i fliseklæben, hvis man både bagsmører og smører klæb på underlaget, og har lidt forskellige tandspartler til rådighed :)

 

Det er 1,37 × 3,35. Til højre skal der være bad (90 cm) med fald mod et unidrain / adskilt af glasvæg. Resten af rummet kuvertfald mod kvadratafløb under vask i den anden ende af rummet. Vi vil gerne undgå stigning ved dør, der kommer til at være ca. midt i på den ene side.
Tak. Det ser smart ud :-)

Kan man lave et tyndt betonlag ovenpå spånpladen, hvis det er nemmere? Tænker kuvertfald godt kunne blive lidt tricky...
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis