Hej LDS
Jeg er ved at være færdig med et større renoveringsprojekt, hvor vi blandt andet har banket 77 m² gulv op og lagt gulvvarmeslanger. Nu skal jeg så have valgt noget gulvvarmestyring og kunne i den forbindelse godt bruge lidt råd og vejledning. Jeg er nemlig i tvivl om jeg frit kan vælge styring, eller om min varmekilde og shunt sætter nogen begrænsninger (Varmekilde er en fjernvarmeveksler fra Gemina / Termix og gulvvarmeshunt er af mærket Pettinaroli med 6 kredse). . Derudover kan jeg læse at nogen styresystemer kan lave noget afkøling. Dette synes jeg kunne være interessant, da vi måske har fået lidt rigeligt med vinduespartier i køkken/ alrum/ stue. Men om det overhovedet kan lade sig gøre med mit nuværende udstyr, aner jeg ikke?
Og så kommer mine spørgsmål :-)
- Kan jeg frit vælge styring eller passer visse telestater kun på visse shunt´s?
- Kan jeg få køling på mit setup, så jeg f.eks kan lukke 23° varmt vand ind i slangerne? Under dette års hedebølge lå vores temperatur på gulvet konstant over 24°, selvom gulvvarmen var slukket.
- Visse gulvvarmestyringer har mulighed for tilslutning af udendørs føler, men giver det nogen mening for mig, når veksleren allerede har en føler?
Hvis der er nogen, der har nogen gode råd ift. mit setup, eller erfaringer med lignende setup, modtages disse også med glæde :-)
Mvh. Lars