Efter at have fulgt nysgerrigt med herinde i et stykke tid - og jeg har lært en masse, så tak for det! - kunne jeg godt bruge lidt hjælp :-)
Jeg skal til at bygge en bogreol, som vi tænker at lave at 18 mm radiata pine krydsfiner.
Den skal bygges på hver side af en vindue, og der skal være en bænk på venstre side af og under vinduet. To rækker med hylder på den ene side, tre på den anden side. Bænken understøttes af tre sider med ca 40 cm mellem.
Jeg vil gerne lave den, så den primært bliver samlet ved at skære halvvejs igennem forsiden at de lodrette sider og tilsvarende halvvejs igennem bagsiden af de vandrette (hylderne) med en tykkelse der svarer til pladernes tykkelse - 18 mm - og skubbe det sammen (måske hedder det "slot joints" på engelsk?)
På gulvet vil jeg lægge en plade fra den ene væg til den anden, hvor jeg fræser halvvejs ned, så alle de lodrette sider kan stilles i udfræsningen ("dado"?) og det samme i pladen i toppen ved 8-9-10 (der skal fungere som bænk).
Min simple arbejdstegning ser sådan her ud:
Mit spørgsmål er så - hvordan laver jeg nemmest de mange snit/udfræsninger, så de kommer til at sidde præcist ift hinanden, og samlingerne bliver tilpas stramme?
Jeg overvejer pt. primært overfræser med 18 mm fræsejern eller dyksav, men kan ikke helt gennemskue, om der er en smartere måde.