Gulvvarme ideer/råd

Hej forum.
Har lige købt et hus fra 70'erne, og vil gerne lave gulvvarme i mit bryggers. Der skal lægges klinker, på ca. 12 kvm.

Der ligger klinker nu, som jeg formoder ligger direkte ovenpå den oprindelige konstruktion.(Det er også pilskævt)
Den oprindelige konstruktion er som følger:

Parketbrædder på 2"x2" strøer, liggende på ½ sten+kiler, med 75mm isolering imellem.
Så plastfolie, liggende på 8cm klaplag, på 20cm grus.

Min tanke er, at bygge op som let konstruktion, pga. en hurtigere regulering af varmen.
Men jeg er usikker på hvad der giver bedst mening ift. opbygningen. Hvor lidt isolering kan jeg nøjes med, uden tabet bliver for stort nedad? Jeg ville egentlig helst undgå at gå hele vejen og skulle grave 50cm ned, hvis det kan betale sig at lade være?

Med mindre det er for stort varmetab, forstiller jeg mig at fjerne alt ned til klaplaget, lægge ny fugtspærre (radonspærre?) og klodse op på strøer igen, med 75mm isolering imellem. (eller hvor meget der nu er plads til ift. der stadig skal være ca. 5cm luft op mod gulvpladerne). Dernæst gulvplader (20mm krydsfiner eller gulvspån?) og så sporplader med varmefordelingsplader, som varmeslangerne ligger i, og self til sidst klinkerne.

Ellers, hvis der ingen vej er udenom, så ville jeg grave ud, stampe noget sand, lægge radonspærre, 300-400mm flamingo alt efter hvad man bør. Men kan man så her lægge sporpladerne direkte ovenpå flamingoen, eller skal man have fx en krydsfinerplade som undergulv først?

Hvordan ville I gøre, hvis det skulle være billigt/kunne betale sig?

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er der gulvafløb i din bryggers? I så fald er det et vådrum og så lyder efter min mening ikke god med en let konstruktion. Det lyder mærkeligt at der har været parketgulv i tidligere (og måske nedenunder nuværende klinker) - har rummet været anvendt til noget andet?
Der er så vidt jeg ved ikke gulvafløb. Der er ikke håndvask, men dog vaskemaskine, som står i et skabsarrangement op ad muren mod et badeværelse. Så hvis der er afløb, er det i hvert fald inde bag skabene. I tidernes morgen har rummet ifølge de gamle tegninger været et "udhus" (men stadig indendørs), hvor der i dag er bryggers. Hvis ikke det er parket, så er det muligvis et betonlag + afretningslag, men ved det self først med sikkerhed når jeg begynder.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis