Danfoss CF-MC/CF-RD. Linktest virker men kreds starter ikke?

Hej

Vi har fjernvarme og gulvvarme, styret af Danfoss CF-MC master controller og CF-RD rumtermostater.

Vi havde een rumføler, der aktiverede 3 kredse. (Køkken, alrum og stue). Det ville jeg godt have delt op, så jeg købte 2 CF-RD rumtermostater mere. Jeg uninstallede alrum og køkken kredsene. Og kodede de 2 nye rumfølere ind via Install (Reset rumtermostat (batteri ud, holde cirkelknap inde,batteri i, vente på rødt blink). Vælge Install på CF-MC, Trykke OK på CF-MC, trykke cirkel-knap på CF-RD, ledige kredse blinker. Vælge den ønskede kreds på CF-MC, trykke OK på CFMC).

Når jeg lavede linktest kvitterede alle 3 fint på CF-MC med cirka 10 blink. (Andre kredse der virker giver også 10 blink)

Dagen efter kom jeg til at se, at kredsen for alrum ikke var tændt på CF-MC selv om aktuel temperatur var faldet til under start-temperatur. Kredsen på CF-MC lyste ikke grønt. Jeg testede på køkken og stue. De virkede fint, og aktiverede kredsen på CF-MC når indstillet temperatur blev sat højere end aktuel temperatur.

Jeg prøvede en anden CF-RD på alrum.Det virkede ikke. Jeg prøvede Install nogle gange, og vupti, pludselig virkede det. Så koblede jeg køkken-rumføler til køkken igen (som jeg havde testet alrum med), og nu har jeg samme problem blot i køkkenet. Rumtermostaten kvitterer korrekt med blinkende diode på CF-MC ved linktest, men aktiverer ikke CF-MC når indstillet temperatur sættes højere end aktuel temperatur. Jeg har prøvet med anden rumføler på køkken og den aktiverer heller ikke kredsen. Før jeg aftestede alrum virkede samme rumføler korrekt i køkkenet.

Jeg er ret sikker på at, at enhederne virker som de skal, men der er enten noget jeg overser, eller en særlig nulstilling jeg ikke kender til, eller lignende. Jeg fangede desværre ikke hvilke præcise trin der gjorde alrummet kom til at virke.

- Er der andre der har oplevet, at master controller og rumføler kvitterer korrekt ved en linktest, men at kredse ikke aktiveres på master-controlleren når aktuel temperatur falder under indstillet temperatur?

På mastercontrolleren har jeg brugt Uninstall og Install, og har ikke pillet på andre indstillinger.
Jeg laver reset på rumføleren ved at tage batteri ud, holde den runde knap inde, sætte batterier i, vente til den røde skjulte diode giver et blink, og slipper så den runde knap. Herefter vælge install på CF-MC, trykke OK på CF-MC. Trykke på den runde knap på rumføleren, vælge ledig kreds på CF-MC , trykke OK på CF-MC. Og herefter virker linktest.

- Er der andre måder at resette på?

- Andre fifs til hvad der kan være galt?

Det er ikke en af de rumfølere med nedadgående følere for gulvvarme, hvor det kunne være en indstilling for gulvoverfladetemperatur der gør den ikke starter.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når du trykker op i output og trykker ok, hvor mange grønne dioder lyser så 

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

For output lyser een diode. I nr 1.
For input lyser een diode. I nr 1.
I Relay lyser fem dioder. I nr 1, 2, 3, 4 og 5.

Der er i øvrigt 2 CF-MC bokse i vores installation. Der er ingen ledninger imellem dem. Så med mindre de taler sammen trådløst er de blot 2 separate systemer. 
Nu skriver du at ved link test giver de 10 blink, de skal give et blink for at være tilfredsstillende.
når De taber forbindelsen er det nok bare at installere rumtermostaten igen, du behøver ikke afinstallere den først.
ja det er to separate systemer.

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

Jeg har afinstalleret og installeret rumføleren igen mange gange. Men det hjælper ikke.  Hver gang virker linktesten korrekt. Men kredsen starter ikke når den bør (efter temperatur falder rul under sat temperatur)
hvor mange gange blinker den når du laver link test.
 Tag rumtermostaten med ud til masteren og lav en linktest.blinker den pågældende udgang

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

Annonce
Den blinker cirka 10 gange ved linktest.

Jeg har optaget problemet. Det viser det nok bedst. Jeg håber det hjælper og kan være med til at kaste lys over det.

https://youtu.be/QLY1e-Hq8Nc
Når du skruer op for varmen går der Ca et minut før mesteren registrerer det. Ellers ser det rigtigt ud.

 Der er intet der er umuligt, det umulige tager bare lidt længere tid.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis