Hej,
Skal en af de kommende dage have samlet et dørpart, med et vinduesparti. Og det tænkte jeg, at jeg havde helt styr på.
Havde regnet med at klodse ud med 6 mm. i mellem, så der var plads til en fuge.
Partierne er dog med alu inddækning foran og det er ikke limet tæt til karmen, kun i top og bund - så der er luft ved siderne, og så hjælper det jo ikke at fuge der. Når først de sidder, hvor de skal, så kan jeg på grund af pladsen ikke komme ind bag og fuge tæt i den faktisk samling. De kan ikke tages af.
Jeg ville helst have haft de 6 mm. til at lave en god stabil fuge, men det kommer ikke til at ske i praksis.
Overvejer følgende løsninger - ville høre for og i mod og eventuelt andre forslag:
- 1) Sætte 3 striber glasbånd ned langs karmen - det forreste sat 1-2 mm. ud over forkanten af trækarmen
- 2) 3 striber MS fuge ned langs karmen
- 3) En kombination af to - to striber fuge lagt på midten af karmen og glasbånd ved for- og bagside af karmen.
Personligt hælder jeg til løsning 3.
... og så ellers klaske skidtet sammen med skruer, samt fladjern i toppen og under bunden.
Som nævnt er det ene et dørparti, anslag mod midten/samlingen, og derfor er en stærk samling vigtig - og at den selvfølgelig er tæt.