Skifte oliefilter på Kadett.

Hej.

Har siddet og søgt på gamle indlæg, og er benovet over den ekspertise "alm. brugere" råder over! smile
Jeg er totalt "bil-mongol" :oops:
Jeg har dog overvejet selv at skifte oliefilter på "kone-bilen", en Kadett 1,6 fra 1991 - og spørger nu:
Skal der specialværktøj til at af- og påskrue oliefilter?
Rækefølgen - den gamle olie tømmes af inden udskiftningen af filter og når nyt filter er på plads fyldes ny olie på!?
Hvordan ved jeg hvor meget olie, der skal på?

Håber at I, eksperter, vil bære over med mig og komme med jeres gode råd.

Venlig hilsen

Christian
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej,

Du skal skrue oliedækslet af øverst på motoren. Derefter skruer du bundproppen ud, og lader olie løbe ud. Hvis du vil undgå for meget svineri venter du 5-10 minutter, og skruer så oliefilteret af. Man kan købe en oliefilter tang til afmontering, de kan nogle gange sidde lidt godt fast.
Inden du skruer det nye oliefilter på, smører du lidt olie (bare dyp fingeren i det du lige har tappet af) på pakningen, og skruer fast, kun med hånden, og ikke noget med at stå med begge hænder og stramme, det skal kun skrues til.

Derefter er det bare at hælde olie på bilen (husk at skrue bundproppen på igen), der står i din instruktionsbog hvor meget olie du skal fylde på, men ellers forsigtigt til værks og kontrollere løbende på oliepinden. Fyld op til max.

Lars
hej igen!!

Til Camillo, man siger da at man skruer filter pakningen ligge an, og så ½ omgang mere.

MVH

Kim
Et lille hint - gem en oliedunk, skær et stort hul i siden af den og brug den til at tappe olien af i. Så er det let efterfølgende at skrue låget af og hælde det over på en tom dunk, der kan afleveres på genbrugspladsen.

Og Kim - korrekt at det tit er billigt at få det gjort hos et dækcenter eller lignende, men læg lige mærke til kvaliteten af den olie, de hælder på..... Plejer at sige, at jeg ikke sparer penge ved at gøre det selv, men til gengæld får jeg en bedre kvalitet. - eller det vælget jeg da at tro!

Mvh.

Jan R.
Hej

Du har jo fuldstændig ret, man kan jo også købe olie for 10 kr/l i aldi, og det vil jeg da knap hælde på min plæneklipper!! :lol:

Men en 1,6 kadyt stiller ikke de store krav til olie, der er jo ingen turbolader ej heller stor motor ydelse, så jeg vil da mene at det olie de tilbyder til den billige pris skulle være godt.

Jeg har lige set at superdæk har 4 L 15w/40 mineralsk Agip motor olie for 98kr., det ville jeg da vælge hvis det var min kadyt!

MVH

Kim
Annonce
Tjoh - jeg tænker mest på smøringen ved koldstarter, hvor en fuldsyntetisk er væsentligt hurtigere. Fik 4 liter Mobil fuldsyntetisk 5W-40 for 149 forleden i Kvickly (er de mest underlige steder, man finder de gode tilbud.....)
Men som dieselejer er jeg også ekstremt pernitten med koldstarter ;-)

Mvh.

Jan R.
hej

jo jo det kender jeg!!! køre selv turbo diesel, så jeg skal bruge fuldsyntetisk på grund af turboen.

MVH

Kim
Og husk så lige at man helst skal skifte olie når motoren er varm, så løber olien let ud og du får meget mere med end ved en bundfrossen motor, hvor den er stiv og efterlader mange af de metalsplinter mv. der altid er.

Husk så også lige at tørre bundproppen af, den den er magnetisk netop for at fastholde de metalsplinter der passerer forbi den i den daglige drift.

Og til sidst - der er ofte 2 angivelser af oliemængde i instruktionsbogen - en med filter og en uden, og du skal jo så bruge den med filter.

Mvh. JørgenE
Hej..

Sådan en Kadett'ilac som din skal have ca 3,5 liter olie, når du skifter oliefilter..

Start med at hælde 3 liter på, og start så motoren op, så du ser olielampen slukker, lad den stå og kører i ca 30 sek..
Så slukker du motoren og tjekker hvor meget der skal på for at den står op til max mærket på olie pinden..

Mellem minimum og maximum på oliepinden er der ca en liter..
Så kan du nogenlunde se hvor meget du skal hælde på..

Jeg har selv sådan en kadett, og det er meget nemt at skifte selv..

Hilsen Johnny

Hilsen Johnny
--------------------
When the love for coffee, goes beyond your imagination..
Til alle jer, der tog jer tid tid at svare: Tak!!
Jeg har virkelig fået blod på tanden og springer snart ud som hjemme-mekaniker. :lol:

Venlig hilsen

Christian
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis