maling badeværelsegulv

Hej

Vi har shinet et lille badeværelse op. Vi har malet klinkerne på gulvet med vådrumsmaling (både ved bruseniche og på resten). Først er der selvfølgelig renset med grundrens og eddikesyre. Derefter er der grundet med forankringsgrunder.

Mit problem er at maling skaller af. Specielt inde ved brusenichen. Kan jeg gøre andet end at pille al malingen af og starte forfra med hæftegrunder?

Hvilken type maling skal jeg så bruge (er vådrumsmaling stadig godt nok)? Og kan jeg komme noget ovenpå for at give det noget ekstra styrke?

Tak på forhånd
- Kasper
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Generelt er det bare møgsvært at få en godt og holdbart resultat, når du maler klinker på et badeværelse. Specielt i vådrum.
Men vigtigst er det, at du sliber klinkerne grundigt før du grunder med korrekt grunder (dikteret af hvad du maler med).

Jeg har selv udført operationen på eget badeværelse med nogenlunde resultat til følge. Men det er også begyndt at få mærker efter tabte shampooflasker,legende børn m.m.
Jeg har slebet alle klinker grundigt, støvsuget endnu mere grundigt, vasket gulvet over med vand x flere, grundet med en epoxy iblandet 50% vand og efterfølgende givet det to lag epoxy yderligere.

Det har siddet i to år og skaller ikke udover de mærker, vi selv har påført det. Men mit bedste bud er, at det er et spørgsmål om tid, før det skal males igen.

Men vær OBS! på, at det skal blandet helt præcist, da det ellers kan have svært ved at hærde op. Og vær ikke bange for at give det et tykt lag.
Det meste vådrumsmaling er ikke beregnet til vådzone, og når det så bliver udsat for direkte vandpåvirkning kombineret med hurtige skift i temperatur, så krakkelerer det og flager af. I og for sig er vådrumsmaling bare en dyrere udgave af helt almindelig træ- og metalmaling.

På et klinkegulv vil jeg mene, at almindelig plastmaling / vådrumsmaling er uegnet, og da særligt i et vådrum. Her skal bruges to-komponent epoxy-maling, som er virkeligt slidstærkt og umulig at opløse med vand eller rengøringsmidler. Epoxy bruges f.eks. på betongulve i diverse værksteder, hvor der slides meget på gulvet, og af og til spildes olie og andet kemi.

Hellere leje end at bo på gaden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også