Lampeudtag - ulovligt?


Ulovlige?

Har købt et gammelt hus (til stor fortrydelse), hvor der mgl nogle dæksler til lampeudtag (loft !).
Jeg ville derfor købe nogle nye, og googlede lidt og kunne i den forbindelse læse, at firkantede lampeudtag (ca 5x5 cm), ikke er lovlige i loft!
Jeg har forstået det sådan, at ser man et firkantet udtag i et loft, er det ulovligt!

Jeg kunne imidlertid ikke huske at have læst noget om ulovlige udtag, i el-rapporten, så har nu gennemgået den igen, og ud for punktet “lampeudtag i stue”, er der ingen bemærkning, og et JA, i udført korrekt! I denne lille stue er der ikke mindre end 8 udtag i loft (af den firkantede slags), så de har været meget synlige, for den byggesagkyndige.

Håber nogen her, kan gøre mig klogere, inden jeg kontakter byggesagkyndig. Vil jo ikke virke dum/hysterisk 😊

Hilsen
Helle

(PS: har også fundet en kontakt i badeværelse, for noget gulvvarme-sensor (tror jeg det er), der sidder helt løs, og gnistrer. (jeg forsøgte - uden held- at regulere gulvvarmen(vandbåren)). Sidder dog skjult under/bagved et skab, men undrer mig, at denne byggesagkyndig ikke har tjekket denne installation, og lavet en note)

23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det lampeudtag du viser på dit billede er formentlig monteret i en forfra dåse og det er ulovligt i et loft, hvor det skal være monteret i en loftdåse, der monteres oppe fra. Argumentet er at, hvis du er rigtigt uheldig og har monteret en meget tung lampe i lampeudtaget, kan forfradåsen trækkes ud af loftet og så kan der ske kortslutning, hvilket ikke (så nemt) kan ske med en loftdåse. Når det så er sagt, så er det altså ikke noget jeg ville ligge søvnløs over, har selv et par af dem i mit eget hus som jeg ikke har orket at skifte endnu.

Det med at du har en gulvarme sensor til vandbåren gulvvarme, der gnistre, kan jeg ikke helt få til at stemme, men hvorom alting er så skal du ikke have nogle installationer der gnistre, lige meget hvad det er til, så det skal du få nogen til at se på.
det er fuldt lovligt , der er  bare en begrænsning på hvor meget der må hænges direkte i udtaget (kan ikke huske hvor meget )
man skal jo lige huske på hvor når det er lavet , så længe det var lovligt da det blev monteret , vil det være det lige til der ændres på det,i dag skal der bruges pl-dåser , men det viste udtag er stadig lovligt at montere der i
Intet ulovligt i lampeudtag på billeder.

Fra eleftersynshåndbogen:
"Indtil 1. januar 2003 accepteredes forfradåser med 50x50mm lampeudtag monteret med 63 mm ramme på skråvægge eller lofter, hvor disse var placeret så tæt på væggen, at der ikke var mulighed for at ophænge et nedhængt armatur direkte i lampeudtaget. Naturligvis under forudsætning af at dette kunne udføres håndværksmæssigt forsvarligt. "
Godaften alle

Mange tak for jeres hurtige respons.

Jeg slapper helt af igen, og køber nogle firkantede nye dæksler.

Tilbygningen, hvor stuen er, er fra 1995, og fik godt godt læst at der kom nye regler pr januar 2003, så det er nok lavet der, da det var lovligt. Fik også læst et sted, det med de maks. 25 cm, fra væg. Har dog 2 i midten af loftet, i denne stuen, samt 4 i resten af huset, placeret langt fra væg (og en hel masse runde/PL dåser i øvrigt)

Jeg er ikke bange for at have disse 5x5 installationer, men bange for at komme til at hænge på den, når jeg selv skal sælge, og have lavet et el-eftersyn. Jeg har jo ingen beviser for, at arbejdet er udført før 2003. Derfor ville jeg kontakte byggesagkyndig, men hvis den slags installationer findes over det ganske land, og byggesagkyndig ikke skal notere det, så klarer jeg forhåbentlig også frisag, til den tid.

perhans: tror det der gulvvarme-halløj, er en TA termostat med fjernføler. Denne føler sidder under et skab, i en wire af en art, der går hen til en TA-termostat, og så er der denne her afbryder, lige ved siden af termostaten, der hænger og dingler ud ad væggen. Mener at der var en brummelyd, der holdt op, når jeg afbrød, men kun når varmeanlægget var tændt. Der i forsommeren. Det er derfor jeg ved, at afbryder har noget gulvvarmen/varmen at gøre. Og mærkeligt, at en byggesagkyndig, ikke skal gennemse den slags installationer?

Hilsen
Helle

Annonce
Kan du ikke tage et billede af kontakten, hvor det gnistrer, og lægge det ind i et svar, så det er til at se hvad det ligner?

fase
Eleftersyns rapport tager udgangs punkt i stikprøver. ´Der skal ikke adskille hele installationen.


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Smilia skrev den 09-09-2020 22:40:08
Har dog 2 i midten af loftet, i denne stuen, samt 4 i resten af huset, placeret langt fra væg (og en hel masse runde/PL dåser i øvrigt)
Sandsynligvis er de lampeudtag der sidder midt i loftet ikke lovlige, og burde være opdaget. Der er dog også denne mulighed beskrevet i eleftersynshåndbogen:

"Indtil 1. januar 2003 accepteredes en afstand på indtil 12,5 mm mellem underkanten af dåsen (fx en PL-dåse) og overkanten af loftet. Det accepteredes, at der i fx trælofter, med en fastmonteret dåse ovenover, blev boret et hul af passende dimension, hvorefter lampeudtag (fx 50 x 50 mm eller Ø80 mm udtag) blev fastgjort til træloftet. Naturligvis under forudsætning af at dette kunne udføres håndværksmæssigt forsvarligt. "

Så hvis udtaget er fastgjort til loftet (og sidder forsvarligt fast) og ikke til en forfra-dåse, vil det være lovligt.

Eleftersynshåndbogen er i øvrigt tilgængelig her:
http://eleftersynsinfo.dk/sites/default/files/H%C3%A5ndbog%20revision%205_1.pdf
og er ikke voldsomt vanskelig at læse. Så hvis der er andre ting, du er i tvivl om er lovligt, kan du se i afsnit 6.
Smilia skrev: Har købt et gammelt hus (til stor fortrydelse),
Du skal nok øve dig i ikke at hænge dig i små fejl og detaljer. Man må acceptere en del når man køber et gammelt hus. Så det er væsentlig at finde de positive ting, dem som man faldt for da man handlede. Hygge, beliggenhed, billigt hus eller hvad ved jeg.
Om 5 - 8 lampesteder ikke er helt efter loven giver ikke grund til at nattesøvnen spoleres.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Godaften

Jeg værdsætter alle jeres inputs. Tak for det.

Elmand: Jeg købte vist dette sted i panik, da drømmehuset blev solgt for næsen af mig, og alt andet blev revet væk. Så så kun plankegulve og energiklasse B! 😀 Alt andet (dårligdom) fik jeg jeg ikke set, så nu prøver jeg at finde det positive, som du selv nævner.

Da jeg så fik set det med 5x5 udtag, og stueloftet er besat med disse, så jeg for mig at, når jeg skal sælge (varer nok ikke længe), vil den nye køber, kræve nedslag for dette (og meget andet), og derfor ville jeg høre andres mening, her, og om en byggesagkyndig skulle have bemærket det. 
Jeg blev rolig igen, da jeg nu ved at det kun er de udtag som hænger “frit”, der kan blive et problem, en dag.
Jeg (en elektriker) sløjfer nok disse, når jeg skal sælge, så er jeg ovre det problem.
Jeg er bekendt med, at byggesagkyndig kun tager stikprøver, hvilket jo også kan ses i en el-rapport, men synes disse 5x5, i hele huset er meget synlige, og måske skulle have haft en lille bemærkning, og så samtidig det der løse afbryder-halløj, under vaskeskabet, i bad, der ikke oplyst, nogen steder.

Jeg husker den byggesagkyndige, ved min mors hussalg, som usandsynlig grundig, og var både oppe nede, og over det hele, op til flere gange, og lavede alverdens noter og K1’ere (hvilket jo er helt som det skal være)

Jenshøj: Jeg ved endnu ikke, hvordan de 5x5 er fastgjort, og tænker at lade det være, indtil jeg skal have en elektriker forbi (til andre småting). Det kan jo være, at alt er helt ok, deroppe bagved, i forhold til Eleftersynshåndbogen. Denne er jeg ved at pløje igennem, og finder den letforståelig, og nyttig, men tak for tippet.

Fabrin: Jeg prøver at tage et billede at den løse afbryder, i morgen. Skal lige tømme skabet, og fjerne hylden.
Da jeg spurgte sælger omkring gulvvarmen (i april) der ikke kunne justeres og denne fjernføler der var klistret ubehjælpsomt op under skabsbunden, og faldt ned konstant, sagde han henkastet “at det vidste han godt, og det havde aldrig virket!”
I el-rapporten/tilstandsrapporten, er der svaret JA til at sælger har informeret, at alt virker, så han har vist glemt kontakten bag/under vaskeskabet (lige som han havde glemt en halv, meget gammel og rådden, tømmerhandel (og meget andet), bagest i haven). Kører stadig til Genbrugen, og siden april måned😩

Hilsen
Helle

Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis