Lysdæmper virker pludselig ikke - finsikring gået?

Jeg har taget vores spisebordlampe ned for at flytte den og give den en ny ledning. Når jeg tilkobler den igen virker dæmperkontakten ikke. Det er en dæmper som jeg har overtaget fra tidligere ejer af lejligheden, så jeg ved ikke det store om den, men lampen sad tidligere i loftudtaget/rosetten med den brune ledning hos den brune ledning og den blå ledning hos den grå, og blev tændt via dæmperkontakten på væggen (som dog ikke dæmpede, den tændte eller slukkede bare). Når jeg kobler lampen i på samme måde igen (samme lampe, samme pære, ny ledning), så virker dæmperkontakten som sagt ikke. Jeg kan godt koble lampen på brun-brun og blå-blå, og så lyser den, men gør det permanent, uden mulighed for at afbryde den via en kontakt. Hvad kan problemet skyldes? Der skete muuuligvis det, da jeg hængte lampen op igen, at jeg ikke havde fået slukket for hovedafbryderen og at den brune og den blå ledning kortvarigt rørte hinanden og at der kom en gnist.... :-S Det får mig til at tænke: Kan den såkaldte finsikring i dæmperen være gået - og hvordan udskifter jeg den i så fald?

Beklager den lange smøre, men jeg tænkte det var nødvendigt at prøve at beskrive problemet grundigt. Jeg sætter også billeder ind af rosetten, som lampen plejede at skulle være monteret, og af lysdæmperen, som jeg har skilt lidt ad, og dermed fundet ud af at der er tale om en LK dæmper, som ser ud til at bruge en 1 ampere finsikring - men her er jeg så gået i stå, for selv hvis jeg køber en ny sikring, hvordan skifter jeg den så, og vil det løse problemet?

På forhånd tusind tak for al hjælp der måtte komme!

Vh Andreas
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det ser ud til, at du har forbundet lampen forkert. Den brune fra lampen skal forbindes til den grå ledning, og den blå fra lampen skal forbindes til  den blå. I øvrigt er den generelle regel, at ledningerne fra installationen forbindes i det største hul i klemmen og ledningen fra lampen forbindes i det mindste hul.
Med hensyn til sikring så se bag på dæmperen om der ikke er en holder. Se på dit billede af bagsiden af lysdæmperen.

fase
Mange tak for hurtigt svar. Jeg prøver at bytte rundt på ledningerne - troede jeg havde testet det, men prøver i så fald igen! Jeg kan ikke se nogen holder til sikringen - måske jeg ikke ved, hvad jeg skal kigge efter.
Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener at sikringen sidder under knappen, på dit billede 2.
Den sidder på tværs i en lille holder, der vippes/trækkes ud(ned af) med spidsen af en skruetrækker.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Nederst på bagsiden af lysdæmperen er tilsyneladende en "låge" mærket OPR. Måske sidder sikringen derunder.

fase
På front af dæmper står der nederst "finsikring" og i næste linje "F = 1 A"  Og neden under inde bag ved ses en lille sort bjælke / sikringsholder. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Nu har jeg byttet rundt på blå og brun som foreslået, men den det virker stadig ikke :( se evt billedet
Tror I det kan betale sig at prøve at skaffe og skifte finsikringen?
Udover at du skal have ledningen til din lampe ført ind i aflastniingsklemmen (det var vist i første billede),, vil jeg anbefalele at  skifte sikringen i  lysdæmperen. Du kan prøve at forbinde de to ledninger i lysdæmperen med hinanden. Så skulle der gerne komme lys i lampen. Hvis der gør det, er fejlen i lysdæmperen eller sikringen. 

fase
Mange tak for hurtigt svar endnu en gang :) Du har helt ret - lampen lyser når jeg forbinder de to ledninger i lysdæmperen. Og finsikringen er helt sort inden i, hvilket tyder på den er gået. Tror I jeg kan erstatte den med denne her fx: https://www.elvvs.dk/p/finsikring-1a-traeg-lysdaemper-19244/ ?
Jeg går ud fra det skal være 1 ampere, siden der står 1A på dæmperen. Men jeg ved ikke noget om hvorfor nogle sikringer hedder 'træg' og 'flink' osv.?!
Vedhæftede filer:
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis