Trække netværkskabel over loft

Hej LDS,

Jeg er igang med at planlægge opsætning af hjemmenetværket i hus fra 2006. Jeg skal have trukket et netkabel på tværs af huset, og vil trække det over loftet. Desværre er det kun enkelte steder der er lagt tomrør ved institutionerne. Jeg skal derfor have boret hul i loftet, og vil jo uvægerligt komme til at gennembryde dampspærren.
Jeg har læst lidt forskelligt rundt omkring, nogle hævder at det er svært at ligge isoleringen ordentligt på plads, hvis man løfter den for at tætne dampspærren, kan det virkelig passe?
Af de opgraderede anbefalinger fra 2019 kan jeg se, at der desuden ikke nødvendigvis skal være en dampspærre, og jeg overvejer om jeg måske bare skal bore det lille hul, og så ikke tænke mere over det?
Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg griber det bedst an, hvad siger i?

P.S huset skal selvfølgelig dækkes af WiFi, men til mit brug er kabling en nødvendighed :)
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Regel nr. 1: Lav aldrig noget ringere end det oprindelige.

Det er ikke vanskeligt at lave en damptæt gennembrydning af dampspærren. Der findes både tape og fugemasse specifikt til opgaven. Det står i databladene på produkterne til hvilke materialer de er egnet til.

Det er heller ikke vanskeligt at genetablere isoleringen hvis du udviser bare et minimum af akkuratesse.

P.S. Det er meget fornuftigt at kable selv om du påtænker WiFi. Så løber du ikke ind i begrænsninger ved senere opgraderinger.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hvis du har telefonstik i værelserne (det var der i mit hus fra 2005), så kan du gøre som mig og lave dem om til netværksstik. Det er ret nemt at skille telestikket ad, binde netværkskablet og telefonkablet sammen og fra loftet trække telekablet og dermed netværkskablet igennem rørføringen og op på loftet.

Mvh. AllanE
Isoleringen kan sagtens lægges pænt på plads - det har nogen gjort i første omgang (antager der bare er batts på loftet). Kan du ikke det, så må der stoppes efter :)

Du kan som nævnt tape eller fuge bagefter. Du kan også købe kraver som dem her, og klæbe ned på dampspærren oppefra: https://www.el-grossisten.dk/dafa-kabelkrave-195-oe3-oe7-oe55mm.html

 

Mange tak for svarene :)

AllanE skrev den 03-09-2020 07:35:33

Hvis du har telefonstik i værelserne (det var der i mit hus fra 2005), så kan du gøre som mig og lave dem om til netværksstik. Det er ret nemt at skille telestikket ad, binde netværkskablet og telefonkablet sammen og fra loftet trække telekablet og dermed netværkskablet igennem rørføringen og op på loftet.

Løber kabler altid gennem rør? Jeg har ikke kunnet se telefonkablerne oven på isoleringen, men måske de ligger under? Der er nemlig telefonstik i samtlige rum, som jeg aldrig kommer til at få brug for, så det er da et rigtigt godt forslag. 

Telefonkablerne ligger helt sikkert i rør. Hos mig var de trukket før der blev lagt isolering, dvs. de ligger under isoleringen.

Det er en rimelig nem øvelse og gør det muligt at samle alle kabler f.eks. i et skab i bryggers, hvor man så har internet router, wifi mv.

Mvh. AllanE
Annonce
AllanE skrev den 03-09-2020 10:03:29

Telefonkablerne ligger helt sikkert i rør. Hos mig var de trukket før der blev lagt isolering, dvs. de ligger under isoleringen.

Det er en rimelig nem øvelse og gør det muligt at samle alle kabler f.eks. i et skab i bryggers, hvor man så har internet router, wifi mv.

 Det er helt sikkert det jeg skal gøre så.

Er der en måde hvorpå jeg oppefra loftet kan se hvilken ledning der er telefonledningen? Der er jo en del forskellige ledninger der i mine øjne ligner hinanden :)
Skil stikket ad i værelset og hiv telekablet lidt ud. Gå på loftet og mens du kigger på ledningerne deroppe, får du én til at vrikke lidt i kablet i værelset. Så kan du nemt se hvilket der bevæger sig.

Mvh. AllanE
Jeg skal næsten helt ud til tagfoden, hvor der ikke er gangbro ud til, for at fange kablet. Der ligger to lag isolering,  og telefonledningen ligger mellem de to lag. Hvordan kommer jeg nemmest og sikrest helt der ud? Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg må træde på. Det er fibergipslofter.
Du må træde på spærene. Løft isoleringen så du kan se spærene og læg en plade over to spær, så du har noget at ligge på.

fase
Alle telekablerne løber garanteret fra hvert værelse hen til dét rum, hvor "hovedstikket" sidder, dvs. det første stik i huset eller til en samling/fordeler der sidder et sted på loftet. Mit gæt er, at det ligger løst hen over loftet under isoleringen. Dvs. du kan måske finde dét helt inde ved gangbroen og forsøge om du forsigtigt kan hive det op uden at kravle helt ud til tagfoden. Det er et forsøg værd, selvom jeg tror du bliver nødt til at kravle derud og hive det lodret op.

Mvh. AllanE
Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis