Ny pudset havemur - blokke eller mursten ?

Ja overskriften dækker det jo næsten ret godt, jeg går så småt med planer om at skulle lave en havemur ud mod en traffikkeret vej der skaber en del støj i vores have. Vi vil nok bibeholde hækken ud mod vejen men altså placere en hvid pudset mur bag hækken for at stoppe støj og fordi det nok vil se noget pænere ud end hækken som har set bedre dage.

Mit spørgsmål går så på hvad jeg faktisk skal give mig ud i at lave muren af, jeg forestiller mig at mursten holder godt og gør at jeg ikke behøver støbe stål ind i nogle hulrum i blokke og (og fylder med beton) - men hvad er fordele og ulemper ?

Ellers tænker jeg det er noget i stilen af: 120 cm beton fundament, et lag leccablokke til soklen, murpap og så ellers mursten/blokke ?

Muren vil nok være ca. 20 meter lang og L formet

Thor
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Blokke er klart nemmere og billigere at bygge med og de er lette at pudse så de står knivskarpt. Problemet er, at det ofte er svært at reparere pudsskader og revner i blokke pænt, netop fordi de netop står knivskarpt uden struktur.  Murstensmur kræver murbindere, men er lettere at reparere, navnligt hvis du lader noget af murstensstrukturen træde frem. Personligt ville jeg - hvis jeg valgte mursten - gøre det fordi jeg ville lade muren stå rå - så slipper du for en masse vedligehold - tricket er så at finde en mørtel der er egnet til fuger i rå fritstående mur.

Du skal under alle omstændigheder tænke murkrone ind i budgettet hvis du bruger blokke. Det kan mures op med tegl hvis du bruger mursten. Og uanset hvor stærkt fundament du laver er der risiko for revner når det er ud til en trafikeret vej.

Endeligt så vær helt sikker på at en mur er løsningen på dine problemer - den kan nok holde noget af lyden ude, men er ikke den mest effektive løsning - og lyden inde fra matriklen bliver så også forstærket. Alternativt kan du jo kigge på støjhegnsløsninger - typisk batts bag stålgitter, hvor man planter opad.

Mvh Troels
For at holde støj ude, skal muren være ret høj. Mon du ønsker den udsigt?

 

Jeg tænker den skal samlet være 2 meter, (rykket lidt tilbage fra skel) men jeg kan godt lide hvid-pudsede havemure og evt. med noget lys bygget ind. Den vil også kun være mod den side af have hvor der løber en trafikkeret vej mens resten vil være hæk så tror det bliver fint, ligesom vores højbede står foran den :)

Thor
Jeg tvivler på at en 2 m. høj mur fjerner ret meget støj. Du risikere nok en stor udgift med en lille effekt.

Hilsen Jens J.

"Køb billigt og græd mange gange, eller køb kvalitet og græd én gang"
Mursten er det smukkeste og kan lettest tilpasses eksisterende arkitektur. Blokke virker som tarvelige løsninger.

Lydabsorberende mure som tunge konstruktioner er bedst. Batts er en nødløsning der ikke dæmper alle frekvenser. Det er også en myte at lyd forstærkes - lyden refleksers. Det er det ændrede tydtryk som gør sig gældende. Nu er det andre lydkilder der er dominerende.

Lige så vigtigt - som Uldal nævner - er skærmning af direkte lyd, og så kan en lydmur let blive dominerende. Derfor vil jeg anbefale mursten for at gøre en dyd ud af nødvendigheden.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis