1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

Udnyttelse af overetage - Bindingsværkshus

Hej,
Først en lille historie om hvad jeg vil, der er sikkert masser af detaljer som er ligegyldige for mine spørgsmål, men i kan læse de dele i har lyst :)

Jeg har et ældre bindingsværkshus (lille 3 længet gård), fra 1830. Jeg går og planlægger at udnytte det gamle høloft over vores stuehus til 1.sal. Der er i forvejen udnyttet en del af loftet i de andre længer, men overetagen er ikke forbundet med stueetagen, men lavet som selvstændig lejlighed. Det vil vi ændre på, så det nye overetage på stuehus og den gamle lejlighed samles til en stue, et soveværelse og et badeværelse.
Den nuværende lejlighed er ikke godkendt til beboelse, ej heller i BBR, og er opført engang i 70-80'erne. Og skal mere eller mindre pelses fuldstændig ned til skellettet og bygges op på ny. badeværelset er i ok stand.

Mine spørgsmål går på:

1. kan stuehuset bære en overetage? huset er 7,6m bredt og 10,6m langt. Der går en bærende væg langs midten af huset der understøtter loftsbjælkerne. Her kommer min største bekymring for projektet. De står med op til 195cm c/c imellem (mellem 140 og 195cm), dog i kraftig tømmer, 6 eller 7" tømmer. Og de står naturligvis også på ydermurene i bindingsværk, som er i god stand. Oven på de gamle bjælker ligger der et gammel bræddegulv i 40mm tykke brædder, som holde vægten af en vel voksen mand fint uden at føles som selvmord at gå en tur der.
Kan de tvær gående bjælker bære en overetage uden forstærkning mellem ydermurene og midtermuren?
Jeg havde tænkt at man kunne lave et nyt bjælkelag oven på de gamle bjælker, men på langs med huset og derved fordeler belastningen mere jævnt mellem de gamle bjælker.
Jeg har lavet en lille tegning som muligvis forklare det lidt.
Jeg har kigget lidt på spændviddetabeller, og kan umildbart godt skralde af med 45x120 c18 bjælker da spændvidden på max 195cm jo ikke er så langt på den led, og det vil også give en fin lav bygge højde.

Men er det nok eller skal vi op i dimensionerne?

Imellem de nye bjælker ville jeg lægge isolering og oven på de nye bjælker vil jeg lægge gulvplader, varme osv.

Er der andre ting jeg skal være opmærksom på ift. selve etageadskillensen og bjælkelag og gulvopbygningen?

2. byggetilladelsen
Skal man have nogle professionelle til at lave den eller kan man selv når der evt. skal beregninger på med ændringer i konstruktionen? Kan pæne hjemmelavede tegninger godkendes af kommunen? når det gælder konstruktion og situationstegninger mm.
Er det nødvendig med professionel hjælp? Vil helst alt selv, så vidt muligt. (strøm og vvs må andre hygge sig med)

Håber det er nogenlunde til at forstå, det er mit første større projekt og indlæg herinde :)
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg er ikke helt sikker på hvad du skriver og spørger om, så lad os taget det step by step for at komme helskindet i mål:

Hvilket nuværende tag har du? Er det en let eller tung konstruktion? (strå eller tegl).
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Eternit er i den lette ende. Jeg bemærker husets bredde er ca. 7 meter og et landhus. Derfor gætter jeg på huset er født med stråtag. Er spærafstanden 1 meter eller større?

Er eternittaget intakt, eller er der sporadiske revner? (det giver et fingerpeg om funderingen).

Er huset opført på syldsten og er det forsynet med en fodrem?

De hyppigste bindingsværkskonstruktioner var udført i 5" fuldtømmer, men lokale variationer forekommer. Hvor i lander ligger huset?

Har du mulighed for at indsætte billeder af toprem eller bindbjælker kommer vi løsningen lidt nærmere. Et par billeder af de enkelte fag vil også hjælpe, og endelig vil oplysninger om bindingsværket er udført i eg eller andet også være en stor hjælp.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej Rantzau,
Tak for at du tager dig tid til at kigge på mit indlæg.
Det skal lige siges, at jeg kun har haft huset i 3år, og der findes 0, som i absolut nul, historik omkring husets opførsel, reperationer og ændringer, så jeg ved reelt ikke hvordan, hvorledes eller hvornår noget er udført.
Jeg har leget paparazzi fotograf rundt om huset for at give et lille overblik, samt har jeg udført en meget grov oversigts tegning af huset, som jo i princippet er bygget op af 3 huse, som er bundet sammen, A, som er stuehuset vi vil bygge ovenpå, B, som også er stuehus, hvor der er bygget en overetage på i forvejen, og C, som er gamle stald/lade/værksteds bygning, hvor loftet er åbent/høloft. De sorte streger er ydermur, De røde er for at indikere hvor bygningerne er sat sammen, Og de grønne er eksempel på retningerne af loftsbjælkerne. (der er flere end afbilledet, bare rolig)

For at tage dine spørgsmål i rækkefølge:

1: Ja huset har en udvendig bredde på 7,6 meter. Det har været med stråtag, og de gamle tagrafter fra dette udgør stadig det meste af tagkonstruktionen, Men hvor huset er lavet med saddeltag, er der sat nye spær op, da stråtaget var med valm.
Spær afstanden i stuehus A, er fra 140cm og helt op til 195cm c/c.

2.
Taget er helt intakt, tæt, og ret. Jeg vurdere at taget ikke har sat sig siden det blev sat op, (hvilket jeg vurdere er fra slut 80-start 90'erne.

3.
Huset står delvist på syldsten og på støbt/muret fundament. Det meste af syldstenene hele vejen rundt er der støbt beton under eller uden på. Huset har haft en fodrem, men er delvist udskiftet til muret/støbt bund, hvilket naturligvis er ærgeligt, men det virker som om at det fungere og er stabilt. På stuehus A, er alt fodrem udskiftet til muret bund.

4.
Huset er primært udført i 6" tømmer af egetræ. På nær tagrem, som er i fyr/douglas. Huset ligger ved Brudager, nær Oure, Gudme og Vejstrup på sydfyn. Og er i tidernes morgen opført af Broholm slot som en fæstergård. Så materialerne har de ikke været nærige med. Som jeg kan læse på nettet, ligner det huset er udført som spærfagshus.

5.
Her er der billeder:
Gavle på stuehus A. (Bindingsværks galv er tagrem udskiftet her i sommerferien, så er ikke helt færdig med puds/mal endnu)

Ydermurer på stuehus A:

Nær billeder af tagrem mm.

Billeder af den indvendige opbygning af stuehus A: Den blotlagte murstensmur og bindingsværket, er i midten af huset.

Der er en blotlagt loftsbjælke i vores port, som man kan se selve træet ved.
Så er der lidt at kigge på :)
Det beroliger mig at bindingsværket befinder sig på Fyn. Jeg får altid en god mavefornemmelse når det drejer sig om fynsk bindingsværk fordi fynboerne aldrig har været nærige med tømmeret.

For at starte med dit oprindelige spørgsmål om dimensionerne er tilstrækkelige til udnyttelse af overetagen: Ja - det mener jeg ud fra din gode beskrivelse og gode billeder. Det vil jeg begrunde i nedenstående.

1: Eternittaget er intakt, tæt og uden hårrevner. Det skyldes hovedsagelig en solid bundrem der kompenserer for syld der ikke altid er ført ned til frostfri dybde Væggene er en intakt enhed, hvor eventuelle sætninger ikke forplanter sig til konstruktionens svageste led - eternitpladerne. De senere betonkonstruktioner under terræn er tilsyneladende udført korrekt. Dem vil jeg derfor i første omgang gemme til senere.

2: Du behøver ikke professionel hjælp til tegninger o.lign. da tømmeret er rigeligt solidt til den udnyttelse du påtænker. Under opførelsen er der passende steder indsat understøtning i muren til etageadskillelsen. Det indikerer håndværkerne i sin tid vidste hvad de gjorde. Dog skal du indhente tilladelse hvis beboelsesarealet forøges.

3: Det er en god ide at isolerer i etageadskillelsen, primært for at undgå træk men også som brandhæmmende foranstaltning.

4: Etageadskillelsen er glammet og ikke stukket. Det betyder i korte træk, at de velvoksne remme hviler på topremmen uden svækkelse.

P.S. Dit hus har kulturhistorisk værdi da der ikke er ændret nævneværdigt på den oprindelig bygning. Det er en lille perle. Det bør du bevarer, og du bør nok også overveje om du ved samme lejlighed skal genetablerer det halvvalmede tag som er så karakteristisk for netop fynsk bindingsværk i perioden. Det vil også pynte på dit CV hvis du kunne finde økonomi til at genskabe stråtaget. Det vil du høste meget anerkendelse for.

Vinduerne magen til dine har jeg før stødt på. De er af god kvalitet, så dem bør du gøre dig store anstrengelser for at bevare og en renovering kan udføres med almindeligt håndværktøj. Du får ikke nye i samme kvalitet. Du kan eventuelt monterer forsatsruder indvendig som termoruder. Derved bibeholder du husets karakter foruden energioptimering for ikke at glemme at levetiden for termoruder forlænges betydeligt ved at være monteret mere beskyttet indendørs.

Til slut en stille bøn. Har du mulighed for at ændre de sidste rækker sten i skorstenen til en passende udkragning hvor hele herligheden pudses og males i samme farve som murværket, vil jublen ingen ende tage. Er du i tvivl om designet, så se dig omkring i nabolaget for inspiration.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Hej Rantzau,
Tak for dit svar.
Jeg arbejder videre med projektet, der er lige en bank der skal overbevises om at det er en god ide.
Har du selv lavet lignende projekter eller hvor har du din indsigt i ældre bygninger fra?4
Stråtag ved jeg ikke om vi får på nogensinde, da økonomien nok aldrig bliver til det, men hvis vi vandt i lotto måske.
Skorstenen er bestemt på listen af projekter der skal laves, da det er noget af en øjenbæ. Men den virker, så har ikke haft tid til den endnu.

Du har nu boet i huset et par år, så nu kender du det indgående og kan bedre danne dig et overblik over hvilken rækkefølge opgaverne skal gribes an. Det er et godt udgangspunkt hvor du har tænkt dig om.

Mange af opgaverne kan udføres uden du bliver ruineret. Det kræver selvfølgelig lidt benarbejde for at finde de rigtige materialer til den rigtige pris, og her er eksempelvis savværkerne langt bedre end den nærmeste byggepuscher. Vi taler virkelig om besparelser den kan læses uden briller.

Eksempelvis kan jeg nævne spejlskåret egetræ til dørtrin som blokvarer, lagret i mindst 5 år under perfekte betingelser i målene 3"x16" til kr. 100,- pr. m. Høvling, tilpasning og udfræsning til anslag skulle jeg selv udføre, men hverken kvalitet eller pris matches tilnærmelsesvis hos byggepuscherne.

Jeg har selv været gennem hele møllen - inklusiv opførelse at ny længe i bindingsværk, og der hentede jeg mange gode råd hos håndværkerne i både Den Gamle By i Aarhus og på Frilandsmuseet i Lyngby. Begge steder mødte jeg stor velvilje, og håndværkeren ville hellere end gerne dele af deres erfaringer om det fag de brænder for.

I det hele taget gælder det om at oparbejde et godt netværk til de nødvendige håndværkere.

Derudover kan jeg nævne Kulturarvsstyrelsen og Rådvadcentret som gode kilder til viden og råd. For at få en ide hvad jeg har kastet mig over, kan du her Sitet under Projekter se et udvalg af færdiggjorte projekter.

Angående stråtag. Selv om det umiddelbart lyder dyrt, kan det godt betale sig at snakke lidt om prisen med tækkemændene. Går forhandlingerne lidt trægt plejer det at hjælpe at byde på frokost, og muligheden for at fungerer som stik-i-rend dreng skal ikke glemmes.

Mange glemmer også den nødvendige opretning af spær og lægter til faste tage. Det er ikke nødvendigt med stråtage. Det udjævner tækkemanden under tækningen.

Husk endelig også at et stråtag er en dominerende detalje i landskabet som du glæder dig over hver dag, og den tilfredsstillelse er svær at prissætte for ikke at nævne den agtelse du høster i lokalsamfundet.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også
Særtilbud på LDS: 20% på maling og tilbehør hos Malgodt