Jeg skal i gang med at lave et drivhus - eller Orangeri som min kone kalder det. Det skal bygges på et støbt fundament og jeg vil gerne have at det designmæssigt ligner vores hus. Derfor vil jeg gerne bygge det op omkring fire murede søjler i samme sten som huset. Da jeg samtidig gerne vil have et "slankt" design, har jeg brug for at vide om min ide holder - i mere end en forstand. Jeg er ikke fagmand, og kender derfor nok ikke alle de rette termer indenfor byggeri, det håber jeg der kan bæres over med :-) - ikke mindst i et forum som dette.
Jeg har hjælp til at støbe fundament og mure op, resten skal jeg selv lave.
Hjørnesøjlerne vil jeg gerne have muret med to sten i hvert skifte, som så drejes 90 grader i hvert skifte. Jeg forestiller mig armering i midten, der er støbt ned i fundamentet. Hjørnestolperne holdes sammen af en "rem" foroven og en forneden og styrkes af spær i taget og lodrette "sprosser" hvori glasset skal lægges.
Størrelsen på huset er ca. 4 x 4 meter. Det skal delvist graves ind i en skrænt så to af hjørnestolperne vil være ca. 1,5 meter høje og de andre to ca. 2 meter høje.
Spørgsmålet er om de murede hjørnestolper kan holde. Dette især hvis det er anbefalingen af der skal murerpap mellem fundament og sten.
Tak på forhånd
Bo Fristed