Halløj gør det selv folket :)
Sad og snakkede med en kammerat der ligesom jeg er blevet helt besat af træ, - vi er begge fascineret af træet i sig selv, og hvad der kan fremstilles heraf.
Vi sad og “vendte” de 2 snedkeruddannelser, - bygningssnedker og møbelsnedker. Er der nogen med praktisk erfaring, som eventuelt har en af de 2 uddannelser som kan fortælle hvordan Den reelle praksis er efter endt uddannelse?
Vi har selvfølgelig begge googlet og læst om begge uddannelser og erhverv. Møbelsnedkeren bygger stole, reoler, inventar og generelle møbler (heraf også navnet) 😜
Bygningssnedkeren producerer vinduer, døre, trapper osv. Bygningssnedkeren er både på værkstedet og ude og montere renovere hos kunden. Møbelsnedkeren derimod er primært på værkstedet.
Er der nogen med erfaring fra praksis som kan fortælle mig den reelle forskel på de 2 uddannelser sådan mere detaljeret? Hvad en typisk arbejdsdag byder på efter uddannelse?
Vi læste også uddannelsesvejledninger og er blevet klogere på dette. Men vi er mere interesseret i at høre fra folk som reelt har uddannelsen og har erfaring fra hverdagens praksis. Vi tænker I kunne være yderst behjælpelige og mere konkrete?
Hvad er den typiske hverdag for dig som møbelsnedker?
Hvad er den typiske hverdag for dig som bygningssnedker?
Hvad er godt/skidt i sammenligningen af de 2 uddannelser?
På forhånd tusinde tak.
Ps.“Skrækscenariet” vi har hørt om, er at møbelsnedkeren i en virksomhed kan risikere meget monotont arbejde. Fx at få en kasse bordben ind hvor han dag ud og dag ind skal stå og pudse og polere - hvilket virker meget monotont og ikke særlig innovativt og kreativt udfoldende. Kan den myte nedskydes? 😊