Hej folkens!
Har i dag et bryggers som imidlertid er det sted de fleste kommer først ind i huset. Jeg vil derfor opsætte en skillevæg, således at det nuværende bryggers bliver opdelt i en bryggers-del og en entre-del.
Der er i dag gulvafløb i den del, som bliver til entre. Jeg skal derfor også have etableret gulvafløb i bryggers-delen. Det skal gøres autoriseret. Det betyder også, at det eksisterende klinkegulv skal fjernes.
Jeg ender derfor i en situation, hvor jeg har et råt betongulv med 2 gulvafløb i hver ende af rummet.
Så er spørgsmålet:
Sætter jeg først den lette skillevæg op (gips på stålreglar med en indbygningsskydedør med glas) og får lagt klinker bagefter?
Ellers skal jeg først have lagt klinkerne og så sætte skillevæggen "ovenpå" dem (dvs. bor nede igennem klinkerne)?
I begge tilfælde skal der laves fald væk fra skillevæggen og over til gulvafløbene. Jeg forventer dog at betale en murer for dét, for at være sikker på det bliver gjort ordentligt. Skillevæg med skydedør har jeg selv erfaring med opsætning af.
På forhånd tak for input!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.