Jeg har sat forgrundet filt op ved at lave overlap og skære gennem begge baner vinkelret på. Jeg synes dog nogle steder at jeg kan se et meget lille mellemrum som jeg ikke er sikker på vil kunne camoufleres 100% med maling alene. Det drejer sig om 3 steder hvor jeg synes samlingerne er synlige over en længde på 30-40 cm når man kigger direkte på væggen.
Jeg læste så på nettet at det selv med forgrundet filt kan være en fordel at bruge vævfylder netop for at sløre samlingerne helt.
https://www.malerfirma1.dk/saadan-bruger-du-vaevfylder/"Vil du spare en arbejdsgang, kan du købe glasvæv- og filt med allerede påført vævfylder. På trods af dette vil det oftest være nødvendigt at gå den færdigopsatte væg over med en vævfylder, for at dække eventuelt synlige samlinger og andre uheld fra opsætningen."Er der nogen der har prøvet dette?
Alternativt tænkte jeg på at fylde de små mellemrum ud med vævlimen som jeg har en rest af ved dog ikke om den kan fylde nok ud.