Hej alle,
Jeg skulle til at sætte nye gerigter op i vores lejlighed; men da jeg ellers stolt kommer i gang med min kap/geringssav finder jeg hurtigt ud af at karmen til dørene er helt skæv. Det passer i hvert fald overhovedet ikke når jeg har skåret dem 45 grader i samlingerne.
Jeg ønsker virkelig ikke at skulle til at tage karmen ud og få den i vatter - så er der en anden metode hvorpå jeg kan få mine gerigter til at blive pænt nu hvor de langt fra passer sammen?
Lidt mere forklaring:
Det er en dobbeltdør jeg er igang med at sætte nye gerigter på. Hvis jeg starter med at sætte siderne med en 45 graders snit i toppen af dem, og lader dem flugte med karmen (lige 5mm ind fra yderkarmen) så når jeg kommer til topstykket og giver det perfekt opmåling og skærer det i 45 grader i begge ender, passer det simpelthen ikke sammen. Når jeg prøver at tvinge det sammen, uden at have fastsat siderne, kan jeg se at den ene side gerne vil ind over dør-åbningen, og den anden gerne vil længere væk fra døråbningen.
Hvad er den bedste procedure herfra - hvis man helst vil undgå at skulle til at ty til spartelmasse og andet godt for at replikere gerigternes mønster?