Jeg har fundet spor efter skimmelsvamp da jeg fjernede noget tapet. Formen passer med en sengegavl men må være af ældre dato, da der ikke har stået en seng i hvert fald i fem år. Der er ikke fugtigt og tapetet som jeg tog ned havde heller ikke tegn på skimmel.
Det er uklart for mig om sådan en misfarvning stadig kan indeholde svampesporer og jeg har ikke haft held med at vaske det væk. Så jeg overvejer at banke pudsen ned for en sikkerheds skyld. Kan jeg i så fald nøjes med at fjerne det berørte område eller bør hele væggen laves forfra? Kan jeg fylde hullet med en spand sandspartel eller skal jeg til at blande mørtel?
Tak.