Hvad koster en totalrenovering?

130m2 '70'er hus...
Totalrenovering... Kan det gå?

Nye støbte gulve med isolering, gulvvarme og fliser.
Alle afløb, vand flyttes.
Flytning af alle indvendige vægge (plantegninger skal endevendes)
Alt nyt el, vand, varme (fjernvarme)
Spær, Tag, døre, vinduer.
Lofter til kip. 
Opmuring mellem vinduer (er træ i dag) nogle flyttes, andre laves til terassedøre. Vandskurring af udvendigt murværk.

Kan det betale sig kontra at bygge et nyt på 140m2 til 2 mill?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
ev elmand
ev elmand
15970 7480
Ja - måske - Nej  Så er jeg dækket ind  
Spæg til side. Det kan det nok rent økonomisk hvis man selv laver ret meget og ikke kigger på sin egen timeløn,
Skal der i væsentlig grad andre håndværkere på så løber økonomien sikkert helt af sporet.
Selv om du restaurerer huset så grundig så står du stadig med en ret tynd isolering i ydermur, massiv beton sokkel, og andre forældede bygge metoder.
Et nyt hus opfylder nye energikrav, er ofte mere vedligeholdelsesfri, og så er der sikkert nye hvidevarer, så det ikek er en udgift om 5-8 år
Så jeg vil nok konkludere at det ikke kan gå.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Wezio
Wezio
1609 4040
Vores genbo har totalrenoveret deres Johan Christensen hus på ca. 140m2. Huset er fra starten af 70’erne. Det nye tag er “bare” et nyt Cembritt B7 tag. Originale døre og vinduer i mahogni er blot slebet og ny olieret, dog er alle glas skiftet.  Ny mahogni på vindskeder og stern. Ellers nye gulve med gulvvarme, badeværelser, køkken (et af de dyre godt nok), el, vand, varmeinstallationer, lofter og vægge. Der har været håndværkere på det hele og projektet løb over adskillige måneder. Pris i alt ca. 1,5mio kr.

Til sammenligning så jeg den anden dag, at Huscompagniet kan bygge et nyt hus på ca. 140m2 for 1,67 mio kroner alt inklusiv (forsikringer, genvex-anlæg, centralstøvsuger, hvidevare, 15 meter kloak- og stikledninger, gulvvarme over alt, klargøring til fjernvarme installation, stabilgrus i indkørsel. Prisen gjaldt øst for Storebælt.

 Du skal også tænke på om dit hus kan oppebære prisen ved et salg. Det dyre flotte guldbelagte hus kan godt ligge på den forkerte adresse ;-)

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Står i samme situation - vi havde meget svært ved og finde den beliggenhed vi gerne ville have hvis vi skulle have nyt og endte derfor med et hus fra 68.

Alt nedrivning og bortkørsel ændringer på plantegning har vi selv stået for. Vi står også selv for udgravning til gulvvarme.

Regnskab so far:

VVS - 200.000
Udskiftning af alle vinduer og døre fra ideal Combi og to nye store terrasse døre på hhv 3 og 4m - 175.000
Køkken - 150.000
Ny indkørsel - 50.000

Vi håber og ender med og bruge 700.000 til 800.000 alt I alt når vi er færdige. Vi prøver og lave en del selv og nyder processen i det. 





Annonce
Annonce
S. Fabrin
S. Fabrin
9373 4400
Plus 100000 til 150000 til uforudsete udgifter.

fase
Er ved vejs ende med renovering af 63'er hus på 132 m2. 300mm eps, gulvvarme, 1 gæstetoilet, 1 stort badeværelse med bryggers, ny kloakering inkl. Brønd, nye rør, nye vinduer og døre (1 vindue gjort større, 3 vinduer muret lidt op, etablering af 1 nyt vindue samt gjort hoveddør bredere), fjernet bærende væg, dampspærre og gips på væg og loft, nyt kvik køkken hvor vi ikke har sparet på hvidevarer, nyt el og pergo laminat gulv. Det løber op i cirka 600.000 kr. Vil sige at din investering kommer helt an på hvor i landet det ligger og hvor meget du er i stand til at tage fat selv.


ev elmand
ev elmand
15970 7480
Her er så et par eksempler på renovering til 6 - 700.000
Trådstarter har så lige oveni ønsker om at alle indvendige vægge flyttes og at der etableres loft til kip med nye spær og tag.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her